Indkøbskurven er tom

At være barn og ung med Usher syndrom

Vær den første til at bedømme dette materiale

Katalognr.: 1387
 stk.
100,00 kr

Detaljer

I dette hæfte beskrives det sjældne Usher syndrom med udgangspunkt i et børn og unge-perspektiv. Usher syndrom medfører et kombineret og progredierende syns- og høretab og giver i nogle tilfælde også nedsat balanceevne. Det er den hyppigste årsag til erhvervet døvblindhed hos børn og unge i Danmark.

Hæftets indhold er baseret på interviews med syv 13-27-årige unge med Usher syndrom, der fortalte om deres opvækst. De unges egne oplevelser knyttes sammen med forfatternes praksisbaserede erfaringer og information fra litteraturen og tidligere udgivelser.

”Jeg var deprimeret, og jeg gad ikke rigtig at snakke med min mor om hvordan, jeg havde det. Jeg følte bare, at jeg havde skuffet hende på en eller anden måde.”

– citat fra interview

Hvilke udfordringer har børnene og de unge, og hvilke opmærksomhedspunkter bør netværkene omkring dem have øje for? Vi ønsker at rette fokus mod, hvordan der bedst muligt ydes rådgivning, som kan støtte børn og unge med kombineret sansetab i at kunne navigere i udfordringerne og tilegne sig redskaber til mestring af deres hverdagsliv.

Hæftet retter sig mod fagpersoner, der er involveret i arbejdet med en person, der har Usher syndrom. Men det er også et meget relevant hæfte at læse for unge, der selv har Usher syndrom – og som vil kunne få gavn af at læse om oplevelser og erfaringer fra andre i samme situation. Pårørende kan også drage nytte af hæftet.

Titel: At være barn og ung med Usher syndrom

Forfattere: Bettina Kastrup Pedersen, Karina Højbjerre Seiler & Rasmus Hougaard Pedersen

Sideantal: 43

Udgivelsesår: 2021

At være barn og ung med Usher syndrom

Dobbeltklik på ovenstående billede for at se i fuld størrelse

Zoom ud
Zoom ind
Bedømmelser
Der er ingen bedømmelser af dette materiale.