HØRELSEN OG DØVBLINDHED
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
100,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
Dette hæfte er det femte i en serie, som belyser døvblindhed og forskellige temaer, der har relation til det dobbelte sansetab. Serien retter sig især mod fagpersoner, der er involveret i arbejdet med en person med døvblindhed. Pårørende kan også drage nytte af serien.
Hørelsen er en vigtig sans. Den hjælper os med at forstå andre mennesker, giver os viden om omgivelserne og støtter vores kognitive udvikling og kommunikation. Evnen til at udnytte hørelsen kan udvikles hos de fleste personer med hørenedsættelse. Derfor kan hørelsen hos personer med døvblindhed blive en vigtig sans, der kan være med til at skabe mening og genkendelighed, selvom den er nedsat.
Det dobbelte sansetab medfører, at en person med døvblindhed ikke kan kompensere for den ene fjernsans med den anden. Dvs. at man ikke kan bruge hørelsen – i hvert fald ikke fuldt ud – til at kompensere for synstab og omvendt. Når synet er nedsat i tillæg til en hørenedsættelse, er det sværere at tolke lydkilder og få lyde til at give mening. Det kræver derfor ofte en særlig pædagogisk og kompenserende indsats, hvor personen med døvblindhed støttes i at tolke lyde i omgivelserne.
Vi skal vide noget om hørelsen for at kunne arbejde med den, se udviklingspotentialerne og understøtte brugen af hørelsen. Dette hæfte er tænkt som en hjælp til at forstå både, hvordan hørelsen fungerer, hvordan høretab kan behandles, og hvordan nærpersoner kan støtte døvblinde personer til at høre bedst muligt.
Hørelsen – evnen til at lytte – kan oftest udvikles.
Forfattere: Inge Mogensen og Steen Brorsen Jensen
Foto: Materialecentret og colourbox
Sideantal: 41
Udgivelsesår: 2020
ISBN: 978-87-93714-60-1