- 
OBS: appen kan ikke bestilles via denne hjemmeside. Du skal selv downloade den via App Store.
Til smartphones og tablets
Hør hva’ jeg CI’er-appen er udviklet til unge og voksne CI-brugere, der skal træne deres hørelse med CI.
Appen indeholder lydfiler til øveord og -sætninger i Træningshæfte 1, 2 og 3 i Hør hva’ jeg CI’er-serien. Alle ord og sætninger er indtalt af både en mand og en kvinde, og de er indspillet to gange. Alle gentagelserne lyder ens, men der er alligevel den lille variant, der kommer med det talte sprog. Dialekten er vestsjællandsk dialekt, sådan cirka, og der er taget udgangspunkt i hverdagssproget.
I appen kan du:
- Lytte til ord og sætninger
- Lytte med eller uden baggrundsstøj
- Bruge appen uden tale, men med baggrundsstøj
CI-brugerens hørekonsulent bør vejlede den enkelte CI-bruger om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt at træne for netop ham/hende.
Appen er en del af Hør hva’ jeg CI’er-serien, som er beregnet til at støtte hjemmetræningen i den første tid med CI. Serien er et supplement til den høretræning, som CI-brugeren får tilbudt hos sin hørekonsulent.
Hør hva’ jeg CI’er-serien blev udgivet første gang i 2015 af CSU-Slagelse og er i 2021 blevet opdateret og overdraget fra CSU-Slagelse til Materialecentret. I forbindelse med overdragelsen er serien blevet udvidet fra 8 til 13 hæfter, og den oprindelige cd er lavet til denne app, som kan downloades til smartphone og tablet fra App Store og Play Butik.
Tekst: Sidsel Aas Mortensen, cand.mag. i audiologopædi, Lea Søndergaard, cand.mag. i audiologopædi, og Inger Juul, tale-hørepædagog, alle fra CSU-Slagelse
Indspilningsleder, speak: Sidsel Aas Mortensen
Indtalt af: Sidsel Aas Mortensen, Troels Jensen, Tilden Hagen Stevelt, Sigurd Thomasen
Støjfiler: Dorthe Mølgaard, hørekonsulent, Tale-Høre-Syn Aabenraa, og Carsten Daugaard, civilingeniør – elektronik, FORCE Technology
Logo: Hasse Borg Søegren
Udgivelsesår: 2021