Tæl til 20 med tal. tegn og illustrationer (vendespil)
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
60,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
”Tæl til 20 med tal, tegn og illustrationer” er beregnet til tegnsprogs- og tegn til tale-brugere. Spillet er udviklet til børn i 3-7-årsalderen, men det kan også anvendes til andre aldersgrupper, hvis materialet passer til barnets/brugerens udviklingsbehov og læringsniveau. Formålet med spillet er at give barnet/brugeren et konkret, visuelt og tegnstøttet udgangspunkt for at lære talrækken fra 1 til 20 samt at få en begyndende forståelse for mængdelære.
Spillet indeholder 20 par brikker til vendespil. Hvert par indeholder et tal mellem 1 og 20, tegnet for det pågældende tal samt et tilsvarende antal illustrationer (eks. bananer eller bolde). Materialet anvendes i udgangspunktet som et almindeligt vendespil, men det er vigtigt, at den voksne understøtter barnet/brugeren, hvor der er behov for det. Eksempelvis ved at vise brikkerne og snakke om dem, før spillet går i gang.
Når spillet er startet, kan det være en god idé, at barnet (eller alle spillere sammen) tæller til det tal, der er på brikken, hver gang der bliver vendt en brik. Brug gerne illustrationerne til visuel støtte. Det er vigtigt at støtte barnet i at skabe en kobling mellem tegnene, de konkrete illustrationer og de mere abstrakte tal.
Spil gerne rigtig mange gange og gentag igen og igen, indtil barnet har fået en forståelse for sammenhængen mellem tegn, tal og mængder. Særligt i starten er det en god idé ikke at bruge alle brikkerne til at spille med. Vælg, hvilke tal barnet skal arbejde med, og start med et antal, som barnet kan overskue. Måske starter man kun med tallene 1 og 2, altså fire brikker i alt.
Spillet kan kombineres med andre vendespil i ”Tæl til 20”-serien. Der er udgivet versioner kun med tegn, kun med tal og kun med illustrationer. Hvis I ønsker at øge sværhedsgraden og arbejde mere intensivt med koblingen mellem tal, tegn og/eller mængder, kan disse spil kombineres efter behov, da de har samme format og bagside.
De øvrige versioner finder du herunder som relaterede produkter. Her finder du også en plakat og en billedbog, der er lavet i samme grafiske udtryk som vendespillene, og som supplerer spillene i forhold til at arbejde med talrækken og mængder.
Indhold: 2 x 20 spillebrikker
Illustrationer: Materialecentret
Udgivelsesår: 2018