STØTTETEGN TIL ÅRETS JULEKALENDER
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
0,00 kr.
Igen i år er det lykkedes at få en aftale med Danmarks Radio om at udgive supplerende tegnmateriale til årets julekalender.
Således får tegnbrugere adgang til at følge med i årets DR 1 julekalender, der i år hedder: ”Det Magiske Tivoliteater”.
Materialet indeholder 26 A4-kort, som kan bruges til at understøtte en tegnbaseret samtale omkring julekalenderen på DR1. Kortene indeholder dato, illustrationen som gemmer sig bag dagens låge, et kort handlingsreferat samt et spørgsmål, som kan være udgangspunkt for en dialog. Alle elementer er støttet med tegn fra TegnClipArt.
Endvidere indeholder materialet et galleri over de vigtigste medvirkende i ”Det Magiske Tivoliteater” med tilhørende navnetegn.
Materialet henvender sig til skoler og dagtilbud, hvor børn fra Materialecentrets målgrupper går.
NB: Vær opmærksom på, at materialet til ”Det Magiske Tivoliteater” kun udleveres til vederlagsfri brugere.
Det sælges desværre ikke til andre interesserede.