Planlægningskalender: Årshjul til borgere og personale - A3
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
60,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
Årshjulet er et undervisningsmateriale til børn, unge og voksne, som har behov for støtte til at planlægge og strukturere forskellige aktiviteter, højtider og arrangementer i årets løb.
Ved at bruge årshjulet kan en borger få bedre mulighed for at genkende årstidernes traditioner og herved glæde sig til selv at deltage. Personalet kan med årshjulet skabe overblik, understøtte kommunikation samt visualisere og planlægge aktiviteter, der kræver særlig tilrettelæggelse.
Årshjulet findes i to udgaver. Dette er den store A3-udgave med felter, hvori man hver måned kan tegne eller indsætte billeder eller taktile symboler, der refererer til aktiviteter og begivenheder. Denne version er tiltænkt at være borgerens personlige kalender og har katalognummer 1416. Den mindre version er tiltænkt personalet.
Derudover er der intet til hinder for at benytte den lille version til en borger eller den store version til en personalegruppe. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Materialecentret har udarbejdet årshjulet efter idé af Thea Bang Uttrup. Det er udviklet og testet på et tilbud for personer med døvblindhed, men vil også kunne anvendes andre steder i specialsektoren.
Udgivelsesår: 2022