APP - MINIMALE PAR I TIVOLI
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
0,00 kr.
Materialet er ikke på lager.
Ved digitale materialer: Se i beskrivelsen, hvordan materialet hentes.
NB: "Minimale par i tivoli" kan ikke bestilles via denne hjemmeside. Den skal downloades i App Store.
Har dit barn brug for at træne evnen til at skelne lyde, der ligger tæt op ad hinanden? Minimale par i tivoli er udviklet til børn med høretab i børnehave- og indskolingsalder og har til formål at træne skelneevnen hos disse børn.
Det gøres i et legende miljø – et tivoli – med både andedam, lykkehjul, skattejagt, bilræs og ballonpop. Her optjener barnet guldmønter ved at skelne ord. Hvis der er brug for "et frikvarter", kan barnet bruge de optjente guldmønter i tivoliets butik til at købe tøj og ting til spilfiguren, eller "Mit værelse" kan besøges. Inde i værelset kan barnet klæde spilfiguren på med det tøj og de ting, som er købt i butikken.
Appen er udviklet af Materialecentret i samarbejde med talehørepædagoger, der har stor erfaring med og viden om børn med høretab.
Indhold:
- Syv kategorier af minimale par med fem minimale ordpar i hver. Kategorierne er: l-n, d-t, m-n, b-p, k-g, l-s, kn-kl i forlyd.
- Mulighed for at oprette egne minimale ordpar.
- Fire spil, hvor de minimale ordpar trænes, og guldmønter optjenes.
- En butik, hvor de optjente guldmønter kan bruges til at købe tøj og ting til spilfiguren.
- "Mit værelse", hvor man kan klæde spilfiguren på med det tøj og de ting, man har købt.
Appen er lavet til brug på iPad, og den kan downloades gratis i App Store.
Programmering og illustrationer: Materialecentret
Faglig konsulent: Christa Thomsen
Udgivelsesår: 2014, 2. udg.: 2020
Dyk ned i vores digitale univers
Hos Materialecentret har vi specialiseret os i at udarbejde materiale inden for områderne høretab, tegn og døvblindhed. Ud over at producere en lang række printede materialer, har vi også en stor palette af digitale materialer, bl.a. en række apps og hjemmesider, forskellige downloads samt ekstramateriale til nogle af de printede materialer.
De fleste af de digitale materialer er gratis og kan frit tilgås her på hjemmesiden via de tre områder i hovedmenuen: Høretab, Tegn og Døvblindhed.
Læs mere