Dette hæfte er til unge og voksne CI-brugere, der skal træne deres hørelse med CI.
Træningshæfterne 1, 2 og 3 indeholder tekst svarende til lydfilerne i Hør hva’ jeg CI’er-appen samt forslag og instruktioner til, hvordan man kan træne sin hørelse ved hjælp af appen.
Der er progression i sværhedsgraden fra hæfte 1 til 3, hvor øvelserne i Træningshæfte 1 er de nemmeste med korte ord og sætninger samt langsom tale. Sværhedsgraden er øget i hæfte 2 og øget yderligere i hæfte 3.
Alle øveord og -sætninger er indtalt af både en mand og en kvinde. Ligeledes starter alle hæfterne med Ling-lydene, så CI-brugeren selv kan teste sin hørelse, inden træningen går i gang.
Dette hæfte er en del af Hør hva’ jeg CI’er-serien, som er beregnet til at støtte hjemmetræningen i den første tid med CI. Serien er et supplement til den høretræning, som CI-brugeren får tilbudt hos sin hørekonsulent.
Hør hva’ jeg CI’er-serien blev udgivet første gang i 2015 af CSU-Slagelse og er i 2021 blevet opdateret og overdraget fra CSU-Slagelse til Materialecentret. I forbindelse med overdragelsen er serien blevet udvidet fra 8 til 13 hæfter, og den oprindelige cd er lavet til en app, som kan downloades til smartphone og tablet fra App Store og Play Butik.
Tekst: Sidsel Aas Mortensen, cand.mag. i audiologopædi, Lea Søndergaard, cand.mag. i audiologopædi, og Inger Juul, tale-hørepædagog, alle fra CSU-Slagelse
Fotos: Materialecentret, Freepik
Logo: Hasse Borg Søegren
Sideantal: 32 sider (A4)
Udgivelsesår: 2021