Kommunikation og Medfødt Døvblindhed 1. Bog og DVD
Vær den første til at bedømme dette materiale
Katalognr.: 967
280,00 kr
Detaljer
Medfødt døvblindhed og de grundliggende principper for intervention. Denne bog er den første af i alt fire bøger om medfødt døvblindhed og kommunikation. Hver bog har sit eget faglige fokus.
Første kapitel beskriver, hvordan vi, som seende og hørende partnere, kan prøve at forstå denne unikke funktionsnedsættelse bedre.
De karakteristiske træk ved døvblindhed beskrives i detaljer. Ligeledes beskrives, hvad disse træk betyder for de partnere, der er sammen med børn og voksne med medfødt døvblindhed. Denne forståelse er en forudsætning for at kunne være involveret i den proces, hvor kommunikation skaber fællesskab.
Andet kapitel er en grundig, opdateret beskrivelse af den aktuelle population med medfødt døvblindhed.
Sidste kapitel beskriver forskellige pædagogiske arbejdsmetoder, der er blevet anvendt fra døvblindetilbudenes start til de tilbud, der findes i dag.
Det teoretiske grundlag vil sammen med de grundlæggende principper i interventionsstrategierne være genstand for en grundigere beskrivelse i bog 2, 3 og 4.
Endelig indeholder bogen en DVD-guide med information om den DVD, som findes bagest i bogen. DVDen viser eksempler på variationen blandt døvblinde personer og de karakteristika, der kan iagttages i forbindelse med deres adfærd.
Serien på 4 bøger er skrevet for at inspirere alle partnere, der er involveret i kommunikation med døvblinde personer.
Til de af jer, som ikke længere har en DVD-afspiller i PC’en vil vi henvise til følgende hjemmeside:
www.matcendownload.dk
Der, kan filmene downloades
Redaktører: Inger Rødbroe og Marleen Janssen Sideantal: 94 + DVD Udgivelsesår: 2007 ISBN: 978-87-91274-62-6 |