FØLELSER PÅ SPIL
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
100,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
”Følelser på spil - Billedlotteri” er udviklet til børn med høretab i alderen 3-7 år, som har brug for at arbejde med at forstå, aflæse og udtrykke forskellige følelser hos sig selv og andre. Materialet kan også anvendes til normalthørende børn, som har behov for at udvikle deres sociale og kommunikative færdigheder.
Spillet består af 12 spilleplader og 72 billedkort (2x36). Billedkortene illustrerer seks basale følelser: glæde, vrede, overraskelse, afsky, tristhed og frygt. Billederne giver børnene mulighed for at øve sig i at aflæse og genkende ansigtsmimik og kropssprog. Desuden giver de børnene mulighed for at øve den svære kunst at sætte ord på, hvilken følelse der knytter sig til det fysiske følelsesudtryk.
Halvdelen af spillepladerne (6 stk.) har fortrykte billeder, som er sat sammen af de seks forskellige følelser og følelsesudtryk fra både børn og voksne. Den anden halvdel har tomme felter, der giver mulighed for selv at sammensætte spillepladerne, så de kan tilpasses det enkelte barns læringsniveau og sværhedsgraden af aktiviteten. De tomme spilleplader giver mulighed for at arbejde specifikt med én eller flere følelser ad gangen. Det anbefales at sætte billedkortene fast på spillepladen med f.eks. ”lærerens tyggegummi”.
Billedlotteriet er en del af 'Følelser på spil'-serien. Den omfatter i alt tre produkter, som er baseret på de samme grundlæggende følelser og det samme billedmateriale. Serien giver mulighed for at arbejde med følelser på flere forskellige måder ud fra et visuelt udgangspunkt, som barnet kender og forstår.
Ide og udvikling: Henriette Bach-Andersen og Henriette Kragh
Fotos: Colourbox og Adobe Stock
Indhold: 2 x 36 spillekort, 12 spilleplader
Udgivelsesår: 2018