CHARGE SYNDROM OG STRESS
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
100,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
Blandt forældre og de fleste andre, der kender til personer med CHARGE syndrom, er der erfaring for, at personer med CHARGE syndrom lettere end andre mennesker føler sig stressede og kan få vældig kraftige reaktioner på stress. De mister nogle gange helt kontrollen over sig selv og går i affekt, hvilket ofte omtales som at få ”meltdowns”.
Dette hæfte er et forsøg på at komme med hjælpsomme eksempler på, hvorfor skadelig stress opstår, hvordan symptomerne kan se ud, og hvad der måske kan være hjælpsomt at gøre, når man står midt i den stressede situation. Der er også gode råd til, hvad der måske kan være med til at forebygge stress fra at opstå.
Personer med CHARGE har i mange situationer behov for hjælp og støtte, og de kan føle, at de konstant bliver guidet eller ført af andre. Det kan være en grundlæggende stressfaktor i sig selv, men hæftet adresserer også mange specifikke stresssituationer med henblik på at give idéer til at lægge strategier for stressreducering og -forebyggelse.
Hæftet er et samarbejde mellem Materialecentret og Inge Mogensen, der gennem mere end 20 år som pædagogisk konsulent for børn med døvblindhed har været i kontakt med mange børn og unge med CHARGE syndrom og deres familier, lærere og pædagoger. Eksemplerne i hæftet er samlet fra artikler, bøger, kursus- og konferencemateriale, erfaringer med forældre, unge med CHARGE og konsulenter.
Tekst: Materialecentret
Faglig konsulent: Inge Mogensen
Foto: Privat foto og Materialecentret
Sideantal: 27
Udgivelsesår: 2019
ISBN: 978-87-93714-40-3