120 TEGN (ORDKORT)
Se hele beskrivelsen under produktbilledet
100,00 kr.
På lager, leveringstid: 1-3 dage
"120 tegn" er et materiale, som kan bruges til enkeltordsindlæring og til arbejde med sætningsdannelse hos tegnsprogs- og tegn til tale-brugere. Det indeholder ordkort med tegnstøtte til de 120 hyppigst anvendte danske ord. Kortene er trykt med ordbilleder samt forslag til tegnstøtte på den ene side og med ordbilleder på den anden.
I danskundervisning er der meget fokus på at arbejde med de 120 ord, fordi ordene udgør en form for grundstamme i det danske sprog. Hvis man behersker de 120 ord kommer man lettere igennem mange læse og skriveopgaver, og derfor kan dette materiale være en hjælp og støtte til den første skriftsproglige udvikling for tegnsprogs- og tegn til tale-brugere.
Materialet er også velegnet til at arbejde med enkelttegn og ordklasser, da alle ordkort er trykt med farvekoder, som viser, hvilken ordklasse som ordet/tegnet tilhører. Det kan med fordel bruges sammen med nogle af Materialecentrets øvrige ordkort, i hvilke du også kan finde mere inspiration til brugen af denne udgivelse.
Ud over ordkort til de 120 oftest forekommende ord indeholder dette materiale også ordkort for en række homonymer, altså ord som staves på samme måde, men betyder noget andet. Eksempelvis "have" som både udsagns- og navneord. Ved at inkludere homonymerne har du mulighed for at arbejde med elevens bevidsthed om, at ord kan betyde noget forskelligt, selv om de staves ens. Hvis du blot ønsker at arbejde med de oftest forekommende ord, kan du blot sortere de øvrige fra.
Ide: Ellen Bjerre Jensen, Lisa Aalbæk, Mette Sørensen, Anette Kaae-Bødker
34 A4 ark + vejledning
Udgivelsesår: 2018