ANNETTE HALVLEG VASSING:
Jeg har arbejdet som tale-hørelærer i 9 år. 4 år i taleklasser i det tidligere amtsregi og 5 år i PPR i henholdsvis Birkerød og Søllerød Kommune, som nu er sammenlagt til Rudersdal Kommune. I mit arbejde i taleklasserne underviste jeg en stor dreng med CI, som kom fra et centerklassetilbud for hørehæmmede til vores talesproglige miljø. For et lille års tid siden fik jeg for første gang en lille nyopereret elev. Dette har for alvor været min debut ind i CI-verdenen.

Ny i CI-verdenen
Efter at have en del års erfaring i det talepædagogiske arbejdsfelt er det efterhånden sjældent, jeg støder på sager, hvor jeg rent erfaringsmæssigt er stort set på bar bund.
For snart et år siden måtte jeg ringe op til et forældrepar til David på knapt 1 år, som var indstillet til en CI-operation, og sige til dem, at jeg var deres talepædagog. Jeg måtte ærligt fortælle, at min erfaring med helt små børn med CI var begrænset til ingenting. Jeg havde en del viden fra faglitteratur og kendte til at undervise en stor dreng med CI, men det var langt fra nok til, at jeg følte mig på sikker grund. Py ha - jeg ville have givet næsten hvad som helst for at kunnet have sagt til disse forældre, at de kunne være ganske rolige, nu da de havde mødt mig, for jeg vidste alt om små børn med CI. Sådan var virkeligheden bare ikke. I Rudersdal Kommune har vi ikke tidligere haft børn med CI, så der var heller ikke mange erfaringer at hente i min gruppe af kollegaer.

Ekspert hjælp
Heldigvis har vi fået stor hjælp fra Lone Percy-Smith fra Gentofte Audiologiske afdeling. Jeg ved, at deCIbel (landsforening for børn med CI) ønsker sig, at alle familier til et nyopereret barn bør have krav på at få hjælp af en ekspert, som har stor erfaring indenfor området. Mange familier vil jo netop støde ind i lokale talepædagoger, hvis erfaring indenfor området er begrænset på samme måde som min. Både familierne og vi lokale talepædagoger har brug for den vejledning og den direkte undervisning børn og forældre bør få i den meget vigtige tid, der følger efter en operation. Tiden er for vigtig til, at en lokal talepædagog måske skal bruge ½ år på at famle sig frem til hvilken undervisning, der virker. Lone inviterede mig straks til at komme og se hendes undervisning. Jeg fik hurtigt en forståelse for, hvad det vil sige at undervise et nyopereret barn, som kun lige er fyldt et år. Jeg kunne ved hjælp af Lones erfaring hurtigt spore mig ind på hvilke elementer i undervisningen, jeg skulle ligge vægt på osv. Lone kunne også guide og vejlede mig i hvor ofte, jeg burde se familien og at det var en god idé også at komme i Davids dagpleje for at hjælpe med at sætte gang i forskellige auditive og talesproglige aktiviteter. På trods af min manglende erfaring følte jeg mig hurtigt på mere sikker grund og har lige fra dag et med David og hans familie følt, at mit arbejdsliv er blevet beriget, og rent fagligt har jeg fået mulighed for at udvikle mig indenfor et særdeles spændende område.

Familiesamarbejdet
Da jeg for efterhånden 9 år siden som helt grøn talepædagog startede i mit første job, blev jeg af min tale-hørekonsulent opfordret til med det samme at inddrage forældre i min undervisning. Det har efterhånden udviklet sig til at blive en af mine mærkesager, da jeg kan se, hvor meget mere børnene får ud af undervisningen og dermed udvikler sig, når forældrene deltager og går aktivt ind og tager et medansvar for børnenes tale-sproglige udvikling. Derfor var det jo som at få ekstra vand på min mølle, da jeg hurtigt erfarede, at det også var denne tænkning, der herskede indenfor CI-verdenen. Her har man faktisk også fundet ud af, at det er forældrene selv, der skal på banen, og at vi som professionelle skal guide og vejlede dem til at blive gode sproggivere for deres børn. Davids forældre har lige fra begyndelsen været nysgerrige og ønsket sig at blive gode til at hjælpe ham til den bedst mulige sprogudvikling. Vi har haft et udviklende og inspirerende samarbejde, hvor jeg har fået lov til at deltage på forældre-kursus i deCIbel-regi og vi har sammen været på kursus, hvor der ellers kun var professionelle tilstede og én anden forældre. Det var sejt gået. Det har været opbyggende for vores samarbejde omkring David at gå på kurser sammen. Udover samarbejdet med forældrene har David en dagplejemor, som med sin gode indlevelsesevne og fine forståelse for Davids problematik, har udviklet sig til at blive et første klasses eksempel på ”den gode sproggiver”. Det er ikke kun hyggeligt, men også inspirerende at komme og se hvordan både forældre og dagplejemor kan videreudvikle og selv opfinde nye lege og aktiviteter til gavn for Davids auditive og talesproglige udvikling.

Ildsjæle og inspirerende kursusholdere
I Rudersdal Kommune var der sidste år to små børn, som fik CI. Som tidligere nævnt havde der ikke før været børn med CI i kommunen, og derfor var det et helt nyt arbejdsområde for talepædagogerne og for den sags skyld også for sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere i kommunen. Der var enighed om både på ledelsesplan og i talepædagoggruppen, at ansvaret for disse børn og familier skulle løftes på en både fornuftig og faglig velfunderet måde. Derfor blev det et punkt i PPR´s virksomhedsplan at opkvalificere personale til at kunne løfte denne opgave. Dermed har der været stor villighed til at sende mig og min kollega på diverse kurser og konferencer, og vi har fået mulighed for hele tiden at dygtiggøre os rent fagligt, og vi har rent praktisk fået timer i vores skema til at udføre opgaven. Det har været af stor betydning, at der tilfældigvis har været to børn på samme tid, og at vi dermed har været to talepædagoger til at arbejde sammen om at dygtiggøre os. Ud over det har vi mødt nogle fantastiske ildsjæle, som har lagt et kæmpe arbejde i, at hjælpe andre til at blive dygtige til at arbejde med børn med CI. Lone Percy-Smith har, som tidligere nævnt, været en uvurderlig hjælp, men også Anne Haven og Vibeke Rødsgaards-Mathiesen AVT-inspirerede kurser for både professionelle og forældre har været guld værd. Det har givet mig en uvurderlig indsigt i planlægning og udførelse af selve undervisningen af David og vejledningen af hans forældre.

Bagsiden af medaljen
Men men men træerne vokser jo ikke ind i himlen, og jeg kan da også fornemme, at der er en skyggeside i CI-verdenen. Ikke alle har været så heldige og fået hjælp fra en ekspert til at sætte gang i den tale-sproglige udvikling og til at guide og vejlede forældre, lokal talepædagog og andre samarbejdspartnere. Jeg kan forstå, at det i nogle regioner stadig er nemmere at få bevilget et tegnsprogskursus til forældre til et barn med CI, end det er at få bevilget et kursus i talesproglig kommunikation. For mig er det et uigennemskueligt problem, og jeg har svært ved at forstå, hvor det går galt, og hvordan det kan ændres. Men for en ny person i CI-verdenen er det tydeligt, at der stadig er behov for, at der bliver arbejdet for bedre vilkår til børn med CI.

Stafetten gives videre
Jeg har valgt at give depechen videre til Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen, som er talehørekonsulenter i Viborg Kommune. Som tidligere nævnt har jeg haft den store glæde at følge flere af deres kurser og det har både været både sjovt og fagligt meget givende. De vil skrive om de ti grundlæggende principper i Auditory Verbal Therapy.

Venlig hilsen
Annette Halvleg Vassing