Menu

- Søvnvanskeligheder og tinnitus (8/2010)
- Tinnitushåndtering og kognitiv terapi (6/2010)
- Nyuddannet audiologopæd i høreområdet i forandringernes tid (4/2010)
- Én kommunes opgave omkring børn med høretab (3/2010)
- De Ti Principper i den auditivt verbale praksis (1/2010)
- Ny i CI-verdenen (11/2009)
- Arbejdet for CI-børnenes vilkår (9/2009)
- Er Asta hjemme? (7/2009)
- Hverdagspraksis i skolen (5/2009)
- Den inkluderende institution (4/2009)
- Specialpædagogik i folkeskolen (2/2009)
- Babytegn (1/2009)
- Danmarks eneste aftenkursustilbud for døve (11/2008)
- Hvordan kan en video give en stilling... (9/2008)
- Om at være søskende til en hørehæmmet (6/2008)
- CI-erfaringsudveksling (4/2008)
- Ung iværksætter med egen virksomhed (3/2008)
- Projekt "Tid til Tegnsprog" (1/2008)
- Vigtige beslutninger i mit liv (11/2007)
- Inkludering af handicappede (09/2007
- Livssyn og holdninger (07/2007)
- En forældres tanker (05/2007)
- Adgangsbillet til den hørende verden (03/2007)
- At turde på trods (01/2007)
- Uddannelsesvalgets dilemmaer (12/2006)
- Unge brugers erfaringer (9/2006)
- Hvad ved vi om unge hørehæmmede (11/2006)
- Unge brugers erfaringer (9/2006)
- Opsøgning af rådgivning og kompetencer (7/2006)
- Kommunikationsteknisk udstyr (5/2006)
- Samarbejdsmæssige krav (3/2006)
- Erfaringer med høregruppe (1/2006)
- Oplevelser med opstart af høregruppe (11/2005)
- Undervisning af enkelt integreret barn (9/2005)
- Skolevalg til vores hørehæmmede datter (7/2005)
- Samarbejde mellem folke- og specialskole (5/2005)
- Screening af småbørn (3/2005)
- Viden om sprogtilegnelse hos småbørn....(1/2005)





Stafetten maj, 2009
LISE HOFF (TV):
Specialpædagog i Helsinge, nu Gribskov kommune, siden 1983, uddannet socialpædagog i 1980. Har været i opgave med barn med CI siden 2007.
PIA HANSEN (TH):
Specialpædagog i Helsinge, nu Gribskov kommune, siden 1995, uddannet pædagog i 2003. Har været i opgave med barn med CI siden 2006.

Vi arbejder på hver sin folkeskole som støtte for 2 sentopererede børn med CI. Hhv. i en 4.klasse med barn, som selv ønskede at flytte fra Centerskole til lokal folkeskole i 3.klasse og i en bh.klasse med tosprogsbarn med synsnedsættelse, som har gået i specialbørnehavegruppe.

Baggrunden for, at vi har taget imod stafetten er, at vi gerne vil fortælle vores historie om, hvad der kan gøres.

Vi havde ingen specielle forudsætninger for at arbejde med børn med CI, men har begge gennemgået Samhør kursusrække, deltaget i adskillige kurser og interne/eksterne netværk. Internt har vi oprettet en netværksgruppe, hvor vi har udarbejdet en CI-folder. Det følgende vil dels være udpluk fra denne folder samt eksempler fra hverdagen.

Hverdagspraksis i skolen- hvad er vejen?

Målet for disse 2 børn er, at de udvikler evnen til at lytte og tale, blive selvstændige, deltagende og socialt inkluderede i det hørende samfund med almindelige undervisnings- og livsbetingelser. Børnene har brug for støtte i udviklingen af deres sprogtilegnelse og sociale trivsel og dette sker bedst i deres naturlige omgivelser- familie, skole/ fritidstilbud og nærmiljø, hvor den største læring finder sted.

Vi har oplevet, at de pågældende skoler har været meget engagerede og imødekommende i forhold til at tage imod de udfordringer, der er fulgt med i inklusionen af børnene med CI. Der har været stor fokus på de fysiske rammer, tekniske hjælpemidler, den nødvendige pædagogik omkring børnene og tildelingen af støttetimer.

I forhold til skolebørn, der også går i FO, er det optimalt, at evt. støttetimer går til een person. På denne måde får børnene en gennemgående støtteperson med faglig indsigt og dette giver mulighed for at lægge timerne, hvor behovet er størst. Herved kan den sproglige, sociale og faglige læring og trivsel tilgodeses.

I hverdagen har vi den tætte kontakt til børnene. Med udgangspunkt i børnenes ressourcer og den virkelighed børnene er i, kan vi se og forstå børnene og deres specifikke behov her og nu.
Den primære opgave er at skabe sammenhæng i aktiviteter og undervisning, så børnene forstår og kan se en mening med deres deltagelse. Der skal være balance mellem på den ene side at udfordre og støtte børnene og på den anden side at lade børnene selv tage initiativ og ansvar, både fagligt som socialt.
Eftersom vi ikke har lærerfunktion, betyder det i hverdagen, at vi kan støtte børnene ved at følge op på dem i løbet af dagen og sikre, at de har hørt og forstået det, der sker i deres sociale og faglige miljø og guide dem ind i den sociale verden. Vi kan afprøve muligheder og begrænsninger og skabe en tryghed i nærværet, når rammerne er anderledes eller ændres.

Mandag morgen i skolen snakker børnene om weekendens oplevelser. Der udveksles historier og laves nye aftaler om leg.
Snakken er meget hurtig og underforstået og de glemmer at få alle med i snakken. Barnet med CI er meget optaget af at få øjenkontakt med sin bedsteveninde som sidder overfor og hører ikke, at der spørges til, hvem der vil være med til fangeleg. Da det bliver frikvarter står barnet alene tilbage i skolegården, ked af det, fordi det ikke er blevet spurgt om at være med. Har ikke været opmærksom på, at man selv skulle melde sig på. Lignende situationer opstår mange gange i løbet af en dag, hvor barnet ikke ved, hvad det ikke har hørt.
Her kan vi hjælpe barnet med at rette fokus mod det ,der kan være eller blive relevant, således at barnet stadig selv kan vælge og tage ansvar for sin sociale færden.

Klassen skal arbejde i grupper. En pigegruppe og en drengegruppe. I pigegruppen diskuteres der livligt og på kryds og tværs om dagens opgave. Barnet med CI har opgivet at følge med og sidder og tegner.
Her må vi styre samtalen med håndsoprækning og tale efter tur.

Læreren gennemgår dagens opgaver på tavlen på en overskuelig måde. Der lægges op til at børnene herefter arbejder selvstændigt med lektien. Barnet sidder passivt og grunder over opgaven og kan ikke overskue at komme i gang.
Her er vi en ressource og kan omformulere eller oversætte ny læring til forståeligt stof- relatere det til noget genkendeligt.

Hurtigt får de fleste elever i klassen lavet dagens lektie og der er situationer, hvor det er oplagt at arbejde videre med lektierne evt. sammen med et par andre. Samtidig er det naturligt at arbejde med grammatik, lydskelnen, sætningsopbygning, begrebsforståelse, stavning samt at øve brugen af de forskellige værktøjer, ordbog m.m.

Skoledagen er slut. Eleverne pakker tasker, stoler op og rydder op. Støj, forvirring og mylder frem og tilbage. Inden læreren går, bliver eleverne husket på, at de lige skal læse side 10 og 11 i læsebogen til næste dag, men denne besked hører barnet med CI ikke.
Vi kan samle dagens forløb op med barnet.

Så er det FO tid. Høj musik, støj, fri snak og hurtige aftaler er en stor og naturlig del i børnenes fritid. Dagen har budt på mange informationer og indtryk, som vi ser nu skal fordøjes.
Det gælder om at finde en balance mellem på den ene side at sætte aktiviteter i gang og på den anden side at lade barnet få ro, selvom det ofte falder udenfor FO`ens rutiner.

Dette er blot nogle få eksempler på de udfordringer, som børnene med CI mødes af i deres hverdag, hvor vi har mulighed for at gøre en forskel.
De involverede lærere, pædagoger og børnenes klassekammerater er meget opmærksomme og hensynsfulde. Vi skal på en naturlig måde give kammeraterne lyst til at inkludere børnene med CI ud fra deres mange kompetencer, ikke ud fra at der skal tages særlige hensyn eller laves specielle regler.
Gennem mindsteindgreb at lade børnene, alle børnene, få følelsen af, at de selv klarer det. Hjælp til selvhjælp. På sigt skal alle børn udfordres til selv at tage ansvar, så de udvikler strategier til at begå sig i alle sammenhænge og det ser vi som en af vores vigtigste opgaver.

Det tværfaglige arbejde omkring børnene tilgodeses ved at arbejde i ad hoc teams. Disse består af forældre, støtteperson, kontaktpædagog eller lærer, tale-hørepædagog, psykolg og evt. andre. De respektive teams følger børnene løbende og skal sikre, at de får de bedst mulige udviklingsbetingelser. Der udfærdiges målsætninger og handleplaner, som løbende justeres for at fastholde høje forventninger til børnene.

Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv. De er omsorgspersoner, rollemodeller og drivkraften i deres børns udvikling.
Det, at disse familier har valgt et lokalt skoletilbud, har givet børnene mulighed for at få tilgodeset den sociale trivsel i nærmiljøet, venner, veninder, klassekammerater, naboer m.m.

Hvad er vejen - børnene viser selv vejen.

Citat:
" At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden.
For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaa mere end han - men dog vel først og fremmest forstaa det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mereforstaaelse ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gjøre min Mereforstaaelse gjældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at gavne ham egentligen vil beunderes af ham."
Kierkegaard.


Vi giver stafetten videre til Lisbeth Gøttsche, mor til barn med CI i 4.klasse.

Med venlig hilsen

Lise Hoff og Pia Hansen

Info
Tilmeld/afmeld nyhedsbrev
E-mail:
31-08-10
Nyeste udgivelser
- Teenageliv. DVD.
- Spørgeordsplakat.
- Camilla og Morten har kærester.
- 2- og 3 billedhistorier. NY UDGAVE.
Se mere i webshop
20-08-10
Besøg os på HITmessen
21.-22. september 2010 på Hotel Nyborg Strand stand nr. 7.
- Skandinaviens største messe for teknologiske hjælpemidler til handicappede.
Læs mere på
www.hmi.dk/hitmesse
09-08-10
Søvnvanskeligheder og tinnitus
Nyt spændende stafetindlæg af Anne Francis Berg.
Læs indlægget her
28-05-10
Ny udgivelse
- Dialog med usædvanlige børn.
Per Lorentzens seneste bog foreligger nu på dansk.
Se mere i webshop, eller
download anmeldelsen her
01-02-10
nye udgivelser
- CIMBA. CI Materiale til Børn med Andre vanskeligheder.
- Kommunikation og Medfødt Døvblindhed 4. Overgang til kulturelt sprog.
Se mere om disse spændene materialer i webshop
02-11-09
Nye udgivelser
- "Dejlig er jorden".
Visualiseret med tegn og illustrationer.
- "Kitte Kry". Bearbejdet og forkortet udgave af Astrid Lindgrens historie.
Med tegn og flot illustreret.
- "Vendinger". En bog med facitliste til "Vendinger plakat".
Se mere i webshop
07-09-09
Nye udgivelser
- Sinus og Fimre. En bog om at passe på sin hørelse.
- Frederikke fortæller om at blive CI-opereret.
Se mere i webshop