INALUK FREUCHEN JEPPESEN:
"Jeg er uddannet pædagog i 1993 og har siden 1996 arbejdet med hørehandicappede børn. Først som pædagog i Børnehuset i Nansensgade og siden i Konkylien som souschef. Sideløbende har jeg videreuddannet mig med en diplom i special pædagogik med fokus på inklusion, og jeg kan også kalde mig tale/høre-pædagog.
Pt er jeg udover min souschef funktion i Konkylien også tilknyttet Distrikt Østerbro i København som sprogvejleder."


Den inkluderende institution Konkylien
I den integrerede institution Konkylien er Københavns Kommunes basistilbud til hørehandicappede børn; samlet har vi 60 børn i alderen 0-6 år, hvoraf 9 børn har CI eller høreapparat.

Egentlig vil det være mere korrekt at kalde os Den Inkluderende institution Konkylien, idet vi har alle hørehandicappede børn fuldt inkluderet på stuerne.

I Konkylien arbejder vi udfra den inkluderende tankegang. Vi accepterer at vi er forskellige og mener, at forskelligheder er en styrke for fællesskabet.
Det er omgivelsernes ansvar løbende at udvikle et fællesskabsmønster og en kultur, som accepterer alle.
Vi sætter fokus på anerkendelsen og respekten i mødet med den anden. Det skal være garanten for, at barnet ikke skal tilpasse sig miljøet, men at man tværtimod møder barnet, der hvor det er, og tænker i at fjerne de handicap skabende strukturer, som kan forhindre barnet i fællesskabet.
Vi ønsker ligeværdigt samvær mellem hørende børn og børn med hørehandicap.

Vores strategi er, at inkludering skal gå igen i vores planlægning og rutiner, så alle børn får bedste muligheder for læring og deltagelse. Der skal være et miljø og kultur, som sikre at børnene kan mødes ligeværdigt; at man kan deltage i hinandens oplevelser, at alle får en meningsfuld plads i fællesskabet.
Vi gruppe integrerer børnene med hørehandicap, da vi ser det som afgørende betydning for styrkelse af barnets selvværd og selvtillid og giver barnet de samme muligheder for personlig udvikling og jævnbyrdige sociale relationer, som for alle andre børn. Derfor er der altid minimum 2 basis børn på hver stue.

Når man møder vores børn på stuerne, kan man ikke se forskel på, hvem der er almen børn og, hvem der har et hørehandicap! Og vores stuer er umiddelbart indrettet som institutioner er flest. Ser man lidt mere efter, vil man se de lydabsorberende plader på væggene og løfter man voksdugen, er der en lydabsorberende dug. På tavlen hænger der nogle lister med slanger - sukkerskåle - skibe - strømper og andre s- ord, som er aftalt hos tale/høre pædagogen for det næste stykke tid.
Man vil også lægge mærke til at lydniveauet ikke er så højt, idet vi har færre børn i grupperne end normalt for Københavns Kommune. Typisk er der i vuggestuen 8 almen børn og 2 basisbørn (normalt 12-13 børn) og børnehaverne 14 almen børn og 3 basisbørn (normalt 22) På alle stuer er der 4 voksne; 3 pædagoger og en studerende eller medhjælper.

Man vil se at vores hørehandicappede børn har et fællesskab med almen børnene, man vil se en tolerence og forståelse for hinandens vanskeligheder: ”Hov, det hørte han ikke, jeg løber lige efter ham”, er en replik på legepladsen, når Asta og Emil laver aftaler og Emil er strøget videre, inden de sidste aftaler er på plads.
Og vi ser også de hørehandicappede har et fællesskab som er særligt; de har en samhørighed, en forståelse for hinanden som er ganske særlig. Nogen gange kan det virke som om, de søger hinanden ligesom for at slappe lidt af sammen.

Den sproglige træning er naturligvis en vigtig del af hverdagen for de hørehandicappe børn.
2 gange om ugen er barnet sammen med tale/høre pædagogen: 1 gang sammen med sine forældre og 1 gang sammen med en pædagog fra stuen.
Den struktur har vi i samarbejde med t/h pæd valgt, da det er vigtige informationer for pædagogen, da det sikrer en forståelse for de mål, som er sat sammen med forældrene. Yderligere sikrer det, at arbejdet med sprog og hørelse kan blive en sjov og naturlig del af barnets hverdag.

At arbejde inkluderende betyder for pædagogerne, at man skal være indstillet på at arbejde proces orienteret, struktureret, have styr på almenudviklingen, være indstillet på tæt samarbejde med t/h pæd og forældre, have viden om høreapparater og CI, hele tiden være indstillet på, at sætte sin praksis til forhandling, sætte høje forventninger til barnet og børnegruppen. Hele tiden have børnenes udviklings planer in mente, så der dagligt kan arbejdes med de mål, som er aftalt med forældre. Alle pædagoger skal have viden om barnet med særlige behov, da vi dermed undgår en støtte pædagog funktion overfor barnet. Alle børn skal kunne gå til alle voksne og få den hjælp, støtte og inspiration de har brug for.

Vores erfaring siger os, at skal det lykkes, skal der være en indstilling i hele huset og ikke kun på stuen, til at arbejde inkluderende.
Dvs at ledelsen er altafgørende for at det lykkes.

Ledelsen skal være visionære, sikre et fleksibelt miljø, ressourcerne skal følge behovene. Ledelsen skal gøre det muligt, at der bliver tilrettelagt et læringsmiljø, så børn med hørehandicap kan udvikle sig på lige fod med almen børnene. Sikre et fagligt udviklende miljø for personalet, som kan matche de krav der stilles fra samarbejdspartnere.

Stafetten gives videre til specialpædagog Pia Hansen, Gribskov kommune, som vil skrive om "Hverdags praksis."

Med venlig hilsen
Inaluk Freuchen Jeppesen