PALLE SØVSØ NIELSEN:
Jeg er 53 år, født hørehæmmet, enkeltintegreret i folkeskolen, uddannet bygningsingeniør fra Århus Teknikum og har arbejdet ca. 10 år som ingeniør i forskellige rådgivende ingeniørfirmaer. Siden 1995 har jeg været ansat på Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation - KC, hvor jeg arbejder dels som projektmedarbejder i et udviklingsprojekt om tegnstøttet kommunikation (TSK) og dels som underviser i MundHåndSystem(MHS) og TSK på Tegnsprogs- og Mundhåndsystemstolkeuddannelsen.

Hvordan en video kan give en stilling som undervisningskonsulent
Hvordan kom et ønske om en videomaskine til at resultere i TSK og et job som undervisningskonsulent på KC? Og hvilke muligheder ser jeg i TSK og ny teknologi, der kan skabe et miljø for læring af TSK? Disse spørgsmål vil jeg forsøge at besvare med denne stafet og håber dermed, at jeg har grebet Charlotte Glads depeche, der lyder som følgende:
”Hvorfor du begyndte at lære tegnsprog - og hvad det har betydet for dig? Og hvordan du ser mulighederne i tegnsprog, og hvad der er vigtigt, når man skaber et miljø for tegnsprogslæring?”

Indledningsvis vil jeg dog præcisere, at denne stafet ikke kommer til at handle om tegnsprog, men om tegnstøttet kommunikation (TSK).

Meget i livet beror tilfældigheder, og det samme gør sig gældende for mit første møde med TSK, som har sit udspring i en videomaskine. Det hele startede med, at en gruppe unge svært hørehæmmede i starten af 80’erne mødtes i foreningsregi i Århus og diskuterede mangt og meget. Vi var ikke tegnsprogsbrugere, vi kunne måske noget MHS, men frem for alt brugte vi høreapparater og tekniske hjælpemidler og forsøgte at begå os så godt, som vi nu kunne i arbejde, uddannelse, privaten osv. I vores lille forening diskuterede vi mange ting, og en dag kom diskussionen til at dreje sig om ”Døves Video” og de videobånd, der blev sendt ud til døve i røde metalkassetter. Videoer var dyre, og vi var misundelige. Hvorfor kunne døve få et videobånd tilsendt med programmet fortalt på deres eget sprog? Hvorfor havde hørehæmmede og døvblevne ikke samme mulighed for at få nyheder indspillet på video på f.eks. MHS eller med tydelig tale og mulighed for mundaflæsning eller hvad vi nu kunne finde på af gode løsninger dengang. Det skulle undersøges, og det blev mig, der fik til opgave at besøge døvekonsulenten i Nørre Allé 42 for at få svar på spørgsmålene. Det første døvekonsulenten sagde, var at jeg måtte være gået forkert. Hørehæmmedes konsulenter boede i Nørregade 42, men jeg fik forelagt mit ærinde og døvekonsulenten fandt papirerne frem med betingelserne for at få bevilliget en videomaskine gennem de paragraffer, der var gældende på området dengang. Jeg husker at papiret indeholdt følgende betingelser for at få videomaskinen:

- Man skulle være døv eller svært hørehæmmet. Det kriterium opfyldte vi
- Man skulle modtage IY. Det kriterium opfyldte vi også
- Og endelig: Man skulle kunne kommunikere på tegnsprog

Det sidste kriterium var det eneste vi ikke kunne opfylde. Men døvekonsulenten spurgte, om jeg mente, at min diskussionsklub ville være interesseret i at lære tegnsprog, for så ville han gerne påtage sig at give os undervisningen bl.a. også med hjælp fra nogle døve i Århus Døveforening.
Det blev startskuddet til, at en gruppe svært hørehæmmede kom ind i døveverdenen via Århus Døveforening. For mig har det betydet meget - endda rigtig meget. Jeg har i dag fået udvidet min vennekreds. Jeg deltager i arrangementer for døve, er lystfisker med base i Danmarks Døves Sportsfiskerforbund, jeg har arbejdet i Døves og Hørehæmmedes Oplysningsforbund (DHO) osv. Jeg har fået indsigt i en kultur og et sprog, som jeg finder spændende.
Men det har også betydet et karriereskift for mig. I 1995 gik jeg fra at være bygningsingeniør til at blive undervisningskonsulent på KC. Jeg så en jobannonce, hvor KC søgte projektmedarbejdere til et projekt, der skulle handle om at ”udvikle og beskrive et forslag til en visuel kommunikationsform, der kan forbedre den daglige kommunikation for døvblevne og svært hørehæmmede med deres omgivelser.” Jeg søgte, og jeg fik jobbet. På det tidspunkt havde kommunikationsformen ikke noget navn, men projektet døbte den Tegnstøttet Kommunikation, i daglige tale forkortet TSK, og producerede siden hen en serie af undervisningsmaterialer i form af bog og video/dvd til gruppen af ”begyndere” og ”let øvede” TSK-brugere. Materialet hedder ”Godt begyndt” og ”Godt i gang”.
KC’s dygtige ledelse har formået at skaffe projektmidler på TSK-området gennem alle efterfølgende år, og den dag i dag underviser og udvikler jeg stadig undervisningsmaterialer i TSK.

For ca. 10 år siden beskrev jeg min oplevelse af at arbejde på KC sådan - og tja, det er stadig gældende:
At blive ansat på KC som projektmedarbejder er for mig en utrolig gave. Utrolig, for da jeg fik den, troede jeg, at jeg var lykkens pamfilius. Tænk, at jeg som bygningsingeniør får mulighed for at udvikle mig og undervise i mit eget handicap og mine egne kommunikationsproblemer. Wow, jeg søgte, jeg ville, og jeg fik såmænd også tilbud om intern uddannelse næsten et halvt år. God gaveindpakning. Og så kom den benhårde hverdag. Jeg skulle undervise i tegnstøttet kommunikation – ja, hvad er det? Jeg plejer at klare mig fint, når jeg kommunikerer med hørende, døve og døvblevne, men undervise? Mine tegn blev pludselig upræcise og nogle forkerte. Jeg taler til hørende uden tegn, forsøger mig med hænderne til døve dog oftest så godt, at de forstår mig. Jeg forstår, vistnok, når døve taler tegnsprog indbyrdes, og også når hørende taler og fægter lidt med hænderne. Puha, det var svært at erkende, at det ikke var godt nok. Også svært at vise min usikkerhed omkring tegn- og mundhåndsystemskommunikation (den ”korrekte”), når jeg selv skulle være den ”korrekte”. Mig som ”model” ja, men hvad gjorde jeg egentlig?
Det, jeg troede var en gave, viste sig at være en skjult gave. I det fine ansættelsespapir lå der udfordringer. Jeg er døvbleven/svært hørehæmmet. Jeg er ikke døv som den døve. Det er ikke let at være dygtig og stærk med alle de problematikker som baggrund. Jeg har lyst, jeg fortsætter med at lære. I mellemtiden beder jeg om overbærenhed; jeg vil ikke være ”ekspert”.
Dér startede jeg, men hvor er jeg i dag, og hvilke muligheder ser jeg i TSK og teknologien?
Jeg er stadig projektmedarbejder og der er stadig et stort behov for udviklingsarbejde i TSK. Vi hører igen og igen, at der fortsat er et ønske om mere undervisningsmateriale. Derfor er der igangsat et nyt projektforløb, der hedder ”Udvikling af døvblevnes kommunikationsmuligheder med fokus på tegnstøttet kommunikation”. Her arbejder vi med at etableret et elektronisk fjernundervisningstilbud i TSK til voksne døvblevne, CI-opererede, deres pårørende og professionelle. Og deri ser jeg fremtidige muligheder for at skabe digitale læringsmiljøer for TSK. Med dette kan vi nå ud til en langt større målgruppe og give mange flere mulighed for at lære TSK.
Fjernundervisningen kommer til at være tilgængeligt på en hjemmeside på internettet. Materialet emneopdeles over en række undervisningsforløb, og målet er, at brugerne får mulighed for at højne deres tegnforråd og TSK-kompetencer både, hvad angår aflæsning og selvproduktion. Desuden kommer der på hjemmesiden til at findes en tegnliste, hvor brugeren kan gå ind og slå et tegn op, ved at søge på det tilsvarende danske ord. De ca. 2000 tegn, der er optaget til tegnlisten, er filmet med to kameraer – et forfra og et fra venstre – så brugeren har mulighed for at se flere dimensioner af tegnets udførelse. De fleste af tegnene er allerede blevet præsenteret i ”Godt begyndt” og ”Godt i gang”, så på den måde bygger fjernundervisningen også videre på tidligere producerede materialer og gloser.

I første omgang er udgangspunktet asynkrone fjernundervisningsmaterialer, hvor brugeren er uafhængig af et undervisningstidspunkt og en underviser. Brugeren kan selv gå ind og benytte fjernundervisningen, når vedkommende har tid, lyst og overskud. På længere sigt håber vi i projektet, at der også vil være mulighed for at tilbyde synkron fjernundervisning, hvor brugeren er i direkte kontakt med eksempelvis en underviser og kan modtage live undervisning.

Det er derfor med en vis spænding, at vi i projektet år 2009 åbner op for en hjemmeside med et digitalt fjernundervisningstilbud i TSK, og vi håber, at vi med den nye teknologi giver mulighed for at skabe et læringsmiljø for TSK, der er uafhængig af tid, rum og sted. Det er nemlig vores fornemmelse, at brugere af TSK bor spredt over hele landet og har arbejde, familie og fritid, der skal passes. Derfor skal læringen af TSK også passe ind i det moderne menneskes liv og familiemønster.

Jeg har valgt at give depechen videre til Jesper Hårdell, der vil skrive om aftenskoleundervisning af døve. Hvor står vi nu og hvilke ønsker er der til fremtiden?

Venlig hilsen
Palle Søvsø Nielsen