SILJA SCHMELLING:
Er 28 år, uddannet beklædningsdesigner fra Fashion Design Akademiet i 2005 og har startet sin egen virksomhed med sit navn som mærke, kort efter sin endt uddannelse. Hun arbejder i øjeblikket som bartender i Tegnsprogshuset som bijob og har haft et par deltidsjob i korte perioder som booking assistent på et hotel og nu rengøringsassistent hos Danske Døves Landsforbund.

Ung iværksætter med egen virksomhed

Netværk
At starte for sig selv som tøjdesigner kræver en grundig overvejelse - og en stor lyst og vilje til at følge drømmen om at sætte gang i sin egen virksomhed. Den entusiasme, som ligger i at ville gå i gang, er i høj grad styrende for, om det lykkes - og om det er muligt at overbevise andre end sig selv om, at det er en rigtig god idé. Bank, samarbejdspartnere, leverandører og kunder skal helst alle opleve, at det er et godt projekt - og gode produkter, der tilbydes.
Økonomien er selvfølgelig væsentlig at sikre så langt, det er muligt, for at kunne finansiere indkøb af materialer, maskiner, leje af lokaler samtidig med, at man skal overleve og kunne betale egen husleje og andet.
Derudover betyder det meget at have støtte fra familie og venner, da man må lægge sit liv om og prioritere det noget anderledes - for der går meget mere tid med det nye arbejde end fuldtid. Som ny iværksætter gør man det gerne, fordi man brænder for det, men det er ikke altid, omgivelserne synes, det er o.k., at man ikke har tid til at mødes. Men heldigvis lever de fleste positivt med i den svære lange indkøringstid.
Hvis man skal have succes med sin virksomhed, er det væsentligt, at man er i stand til at skaffe gode kontakter, udvikler netværk - og sørger for at holde virksomheden i gang hele tiden ved at udvikle den. Netværket kan bl.a. medvirke til at skaffe vigtig viden om, hvad man kan og bør gøre som nystartet iværksætter. Der skal kreeres nyt med jævne mellemrum, så man har noget nyt at sælge og samtidig skal der sikre en indtjening for at holde virksomheden i drift. Jo mere man arbejder, jo hurtigere er håb om at nå bedre ud. Når man producerer tøj som jeg, skal man sikre, at alle samarbejdspartnere overholder deadlines for, at tøjet når frem til butikkerne til de aftalte tidspunkter. Hvis man ikke overholder dem, mister man sine kontakters tillid for samarbejde og handel.

For mig har det desværre været nødvendigt at have et job ved siden af for at have en stabil indtjening, indtil min egen virksomhed kører godt nok. Tøjbranchen er en hård branche, som kræver, at man har et godt netværk og bruger det flittigt til at udbrede sit mærke - og konstant arbejder på at skabe kontakter til så mange som muligt og blive set alle vegne og komme i medier.

Hvis det går fremad med virksomheden, så omsætningen er tilstrækkelig og nogenlunde stabil, kan man måske på et tidspunkt slippe ekstrajobbet og kaste hele sin energi over sin virksomhed. Dermed kan man bedre sikre sig, at firmaet udvikler sig til en levedygtig virksomhed.

Derfor skal man gøre meget umage for at sikre kvalitet i sit arbejde for, at produkterne er attraktive for kunderne.

Som sin egen chef med fuld opmærksomhed på at få virksomheden i gang, vil det i en indkøringsperiode være vanskeligt at holde en almindelig arbejdsuge - og tid til normal ferie er der ofte heller ikke. Først når virksomheden kører rimeligt økonomisk, kan man måske overskue at tage rigtigt fri, og det er også vigtigt for at kunne lade op til at klare at køre videre med fuld damp i en ny periode.

I øjeblikket er det lykkedes mig at skabe kontakt til 3 butikker, der sælger mit tøj sammen med andre up-coming designeres tøj og mere kendte mærker. Men endnu er det ikke tilstrækkeligt til, at jeg kan holde virksomheden i drift. Jo flere butikker mit tøj sælges i, jo større chancer har jeg for at tjene flere penge ind og des mere opmærksomhed får man. Derfor arbejder jeg også på at skaffe kontakt til andre butikker, som gerne vil sælge mit tøj til kvinder mellem 20 og 60 år.

Det er også vigtigt, at man arbejder på at få opmærksomhed via PR - og gennem netværk kan det lykkes at skabe kontakt til nogen indenfor PR-branchen, journalister, fotografer eller andre pressefolk, der kan hjælpe en til at blive præsenteret i medier via blade og tv. Men hvis ikke de ser den gode historie i ens indsats for at blive en velkørende tøjdesigner, er man ikke interessant for medierne. Man kan også gøre forsøg med at kontakte kendisser, bl.a. skuespillere, sangere, tv-værter eller andre folk, der jævnligt kommer i medierne. Hvis de bliver set i ens tøj, er det jo gratis reklame for tøjmærke.

Døv i hørende verden
I min situation har jeg som døv en smule fordel i denne branche. Der er ligesom 2 verdener – for døve og for hørende. I døveverdenen har jeg mange venner, som lever med i min virksomheds udvikling og fortæller videre til andre døve og hørende venner, hvordan det går. Jeg har været i Døvebladet flere gange og været i tv et par gange, og på den måde lægger folk mærke til, hvad jeg står for. I forhold til den hørende verden kan det være ”interessant” for hørende, at jeg er den eneste døve designer i Danmark - og konkurrerer med hørende designere - det giver en ekstra chance for at få PR i forhold til den hørende verden og en række medier, som ser det som en interessant historie.

MEN.. der kan også være ulemper ved at være døv i den her branche - folk er lidt skeptiske og fordømmende overfor døve, da de mangler viden om hvordan de skal forholde sig til dem og samarbejde med dem. Så det ærgrer mig på det punkt, at ikke alle giver døve en rimelig mulighed for at vise, hvad vores kvalifikationer og egenskaber består af.

Indtil videre må jeg gøre mig ekstra umage for at nå ud til folk og fange deres opmærksomhed og fortælle dem, hvad jeg arbejder med og tilbyder af designet tøj.

Når man som jeg driver sit firma alene, kan det godt være lidt ensomt. Man har ingen, man umiddelbart kan udveksle idéer med, diskutere forretningen og udviklingen - eller fordele arbejdsopgaver med - så man kan undgå at bliver overbelastet af for meget arbejde. Netop derfor er det en fordel at have et netværk, som man kan spørge til råds og få andres erfaringer fra.

Når jeg får ros for et godt design, giver det mit ekstra lyst til at fortsætte mit arbejde, men uden konstruktiv kritik kan jeg ikke være sikker på at arbejde mig ud af den rette vej mod succes.

Da jeg vist er den eneste døve tøjdesigner med eget firma i Danmark og formodentlig også i hele Norden, står jeg temmelig alene med mine oplevelser som professionel modedesigner. Det er først og fremmest hørende, der kender til modebranchen. Så det vil være fedt, hvis jeg kunne møde nogen, der er iværksætter ligesom jeg, så vi kan udveksle erfaringer.

Forbindelser
En af mine ”forbindelser” er min far, som er journalist og ejer et forlag. Han har derfor forbindelser, som jeg også kan gøre brug af, for eksempel i form af kontakt med pressefolk, fotografer, grafikere mv., og vi har fået fælles kontakter og samarbejdspartnere med blandt andet et trykkeri og et webfirma.

Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg er meget glad for at have tage springet som selvstændig med egen virksomhed. Jeg arbejder med noget, jeg virkelig har lyst til og drømt om i mange, mange år - og jeg får nu masser af erfaring og viden, som styrker mig både som privatperson og erhvervsperson. Men det kræver, at jeg har is i maven og får god støtte og ros fra mine omgivelser. Så er intet umuligt.

Den næste person, jeg videregiver depechen til, er Pernille Glad, som gerne vil skrive om voksne døve med CI. Hun arbejder på Danske Døves Landsforbund som informationsmedarbejder for Døvebladet.

Venlig hilsen
Silja Schmelling