NETE MEYER:
“Tid til Tegnsprog” - Danske Døves Landsforbund har en kampagne, hvor jeg er konsulent. Hvis du ikke har hørt om kampagnen kan du læse om den her, ligeledes mine erfaringer i forhold til kampagnen.

Jer uddannet pædagog i 1999 og arbejder i Børnegården Rundhøj med døve og hørehæmmede børn. Jeg har på nuværende tidspunkt orlov fra min pædagogstilling og arbejder i et vikariat som døvekonsulent.

Jeg bor sammen med Karsten, sammen har vi to piger på 15 år og 3 år.

Det giver livskvalitet at have et job, jeg vil gøre en indsats for at få flere døve i arbejde.


Projekt "Tid til Tegnsprog"
er en kampagne der startede efter en undersøgelse viste at 48% af danske døve ikke har et fast arbejde. På den baggrund har Danske Døves Landsforbund søgt Arbejdsmarkedsstyrelsen om penge til en indsats, for at få flere døve i beskæftigelse.

Kampagnen slutter i februar 2008. Til projektet er der tilknyttet 13 konsulenter og en projektleder. 10 af de tilknyttede konsulenter er døve og tre er i familie med, - eller har på anden vis kendskab til døve.

Projekt Tid til Tegnsprog er en kampagne for at få manet nogle forkerte fordomme om døve i jorden og dermed få flere døve i aktivitet på arbejdsmarkedet.

Jeg har været med i projektet fra starten og synes det er vigtig at gøre en indsats for nogle mennesker der måske skal have støtte til at komme ud på arbejdsmarkedet. Der kan være mange grunde til at man er ledig, men et hørehandicap er ingen grund til ikke at arbejde.

Vi har som konsulenter talt meget om de forskellige fordomme der verserer i forhold til døve. Derfor har det i kampagneforløbet været godt, at vi har været både døve og hørende konsulenter med meget forskellige baggrunde. Vi er alle enige om ét, det er at vi vil gøre en aktiv forskel.

Der er til fremme for “Tid til tegnsprog” blevet lavet et reklamespot, med Hans Otto Bisgaard og “Erna Iversen” som frontfigurer.

Mine erfaringer
Mine personlige erfaringer har gjort, at jeg meget gerne vil informere arbejdsgivere om døve og hvordan det er muligt at have en døv ansat.

Udgangspunktet for min interesse i og grunden til at involvere mig i dette projekt er, at jeg blev plaget af min datter om at hjælpe med at finde et fridtidsjob. Det har hun gjort gennem de sidste to år.

Julie er født helt døv, men har med tiden fået et udemærket verbalt sprog med støtte fra et Coclear Implant. Måske har du læst hendes artikel, om hendes livshstorie. Julie har længe gerne ville have et fritidsjob, så hun kunne tjene sine egne penge og vi dermed kunne slippe for at give hende lommepenge, som hun selv udtrykte det.

Det har været en svær proces, idet Julie ikke “bare” kan gå til den lokale bager og få sig et job. Der ville ske for mange misforståelser og hun ville ganske sikkert få mange nederlag. Som forældre ville vi ikke bare læne os tilbage og tænke, at det var ærgeligt, derimod undersøgte og talte vi om hvad der ellers kunne være af muligheder for et fritidsjob for Julie.

I al vores tid som forældre til Julie har vi mødt folks fordomme over at have en datter der ikke hører så godt, direkte eller indirekte. Jeg husker eksempelvis da hun var tre år gammel og gerne ville gå til gymnastik. Instruktøren gik næsten helt i panik over at hun ikke kunne kommunikere med Julie, det kunne hun jo faktik godt, hvis bare hun smed nogle af sine hæmninger og fordomme.

Selvfølgelig er der forskel på folk om de er hørende eller døve og hvor godt den enkelte kan fungere på en arbejdsplads. Heldigvis har vi en datter der er meget åben og gerne vil møde nye mennesker og udfordringer, på trods af sit handicap.

Hele Julies ønske om et arbejde, startede faktisk da hun skulle i praktik, i 8. klasse. I samarbejde med hendes lærer og selvfølgelig ud fra Julie´s interesser, kom hun i praktik som tøjdesigner hos en hørehæmmet pige, der har sin egen virksomhed, sammen med et par andre designere. Hun fik et godt praktikophold og et indblik i hvad det vil sige at have et arbejde. Inklusive helt almindelige ting, så som at stå op og møde til tiden. Jeg er sikker på, at det var med til at give hende lysten til det fritidsarbejde hun har i dag.

Julie arbejder én til to gange om ugen på en lille græsk restaurant i Århus, hvor hun skal vaske op, gøre kyllinger klar og lave desserter. Arbejdet fungerer godt. Hendes kolleger er gode til at tage hensyn hvis der er, et eller andet Julie ikke har forstået, så gentager de gerne. Julie er helt klart vokset som person ved at have et job, -at tjene sine egne penge og at være ude blandt mennesker. At jobbet er blandt hørende, gør også en positiv forskel.

Julie får via sit arbejde indblik i hvordan man skal begå sig og mærker på egen krop hvilket ansvar hun har. Jeg er sikker på, at når man starter så tidligt med et fritidsjob, giver det en vis form for bonus senere i livet.

Jeg meldte mig som konsulent til “Tid til tegnsprog” af flere grunde. Blandt andet fordi jeg gerne vil informere om, at en døv person sagtens kan arbejde uanset personen ikke kan høre. Der skal givetvis tages visse hensyn, men jeg vil gerne give de potentielle arbejdsgivere en øjenåbner for de muligheder der foreligger.

Jeg er godt klar over, at der er en del døve der har svært ved at bestride et arbejde, evt. på grund af et tillægshandicap eller andre aspekter, kampagnen er under alle omstændigheder med til at gøre opmærksom på, at der findes en gruppe mennesker som godt kan udføre et stykke arbejde, uanset de ikke kan høre.

Danske Døves Landsforbund skrev et postkort til 10.000 virksomheder i Danmark hvor man informerer om kampagnen og om hvordan man kan bestille en Tid -til- tegnsprog konsulent eller få mere oplysning på www.tidtiltegnsprog.dk

Da kampagnen gik i luften i april 2007 begyndte jeg at ringe rundt til nogle af de virksomheder i østjylland, der havde modtaget postkortet. Mange virksomheder siger ja til et besøg, dog kan det ofte være svært, at finde den rigtige person at tale med. Mange har travlt, men siger alligevel ja til at få besøg af en konsulent.

Konsulentbesøgene på virksomhederne varierer meget. Nogle virksomheder giver en rundvisning i deres virksomhed, andre er mere kortfattede. Jeg indleder oftest med en præsentation af kampagnen og mig selv. Det er altid spændende hvorvidt de har set reklamespottet på OBS eller i biograferne. Derefter spørger jeg, hvad de ved om døve, som regel er det ikke ret meget. Jeg fortæller om hvilke typer job døve har, hvis de er i arbejde. Jeg er altid positiv og møder mange søde arbejdsgivere der bliver meget klogere på hvad det vil sige, at være døv og hvordan de måske kan gøre en forskel ved at ansætte en døv medarbejder.

Jeg har et eksempel fra et virksomhedsbesøg hos Vestas i Randers. Personalechefen ville umiddelbart gerne ansætte en døv person, for som hun sagde: "En døv person kan klare dette job lige så godt som en hørende person". Døve kan ikke tale i telefon, man må derimod se på hvad personen ellers har af kompetencer.

Såfremt en døv er kommet i arbejde gennem Tid til tegnsprog kampagnen gives der desuden tolkehjælp, 20 timers tolkning om ugen hvis den døve og virksomheden ønsker dette. Dette tilbud kan eksempelvis bruges i en opstartsfase, så begge partner får en god start på arbejdsforløbet.

Virksomheden modtager i forbindelse med et konsulentbesøg en flot mappe med informationer - jeg opfordrer meget til at mappen bliver lagt frem i eksempelvis personalestuen, kantinen eller lignende. På den måde bliver budskabet bragt videre. Flere vil forhåbentlig blive nysgerrige om døve og dermed være åbne for at ansætte døve. At have et arbejde og ansvar, giver mere livskvalitet.

Hvordan er det så gået med Tid til tegnsprog kampagnen indtil til nu:

- Der er sendt postkort ud til 10.000 virksomheder

- Der er sendt og uddelt ca. 350 pjecemapper

- Personlig kontakt af konsulenter til ca. 120 virksomheder

- Der har været 15-20 besøg på virksomheder

- Spotreklamen er blevet vist i ialt 12 uger i biograferne, i fem byer.

- Spotreklamen er blevet vist i 6 uger. på DR1, OBS.

- Der har været 6.827 besøgende på DDL´s hjemmeside fra kampagnestart, til ultimo november 2007.

- Jyllands Posten har i forbindelse med kampagnen skrevet og bragt en artikel "Handicappet på arbejdsmarkedet".

Det skal til slut siges, at min opgave kun er at informere om kampagnen. Det videre forløb i forhold til arbejdsgiver og -tager, varetages af DDL eller Castberggård. Castberggård har desuden gode resultater fra deres jobkurser, - hele 65% kommer i arbejde bagefter. Det er jo ligegyldigt hvordan man kommer i arbejde, bare man trives med det.

Jeg vil med stor fornøjelse give stafetten videre til Silja. Hun er et godt eksempel på en ung iværksætter med egen virksomhed.

Venlig hilsen
Nete Meyer

====================================