ANNETTE BONDE NIELSEN:
Uddannet lærer, tale-hørelærer og døvelærer.
Har været ansat på Fredericiaskolen siden 1978, hvor hun har undervist døve og hørehæmmede børn, ligesom hun i 8 år har været ansat i Skolerådgivningen på Fredericiaskolen, og i denne funktion har hun været konsulent omkring enkeltintegrerede hørehæmmede skolebørn. Siden 2001 har hun været afdelingsleder for Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen, som består af Børnehørerådgivningen, Teknisk-audiologisk funktion og Kursusfunktionen.
Hun er med i forskellige samarbejdsorganer bl.a.: Centerrådet for Vetsdansk-center, Netværksgruppen, som er et fagligt netværk for de amter og kommuner, der er med i samarbejdsaftalen for Fredericiaskolen, Følgegruppen i forhold til Oticon-sprogprojektet, hvor Martin Lindegård laver sin Ph-d afhandling.

Det pædagogiske tilbud til småbørn i forbindelse med screening
I forbindelse med det 2 årige forsøg med hørescreening af alle nyfødte børn, der er sat i værk af regeringen, har jeg gjort mig nogle overvejelser over, hvad dette nye tiltag betyder for de berørte familier og for de professionelle, som de familier vil komme i kontakt med. Ligesom jeg vil fremlægge en model for det tilbud vi på Fredericiaskolen har udarbejdet i den forbindelse.

Fra begyndelsen af dette år er man nu over hele landet gået i gang med at hørescreene alle nyfødte børn. Det foregår på forskellig måde og formålet er at afdække behandlingskrævende høretab, så man indenfor de første 3-4 måneder har diagnosticeret børnene og har iværksat en behandling. Tidligere havde man Bool-prøven, som er en opmærksomheds screening, men som ikke er særlig egnet til at afsløre et høretab, så det medførte, at børnene tidligere var op mod 1 1/2-2 år, før de var udredt og i audiologisk behandling Vi ved fra erfaringer i udlandet, at det har stor betydning for børnenes sproglige udvikling, at høretabet bliver diagnosticeret tidligt, og behandlingen kommer i gang indenfor de første 6 måneder.

Hvad vi også ved er, at de fleste forældre bliver chokerede og dybt ulykkelige, når det konstateres at deres barn har et høretab. Tidligere, da børnene var op mod 2 år, før hørenedsættelsen blev erkendt, havde forældrene ofte haft en mistanke i nogen tid, om at der var noget i vejen med deres barn, ja, det kunne for nogen måske opleves som en lettelse at få bekræftet mistanken om høretabet, og alligevel var det et chok at få meddelelsen. Men nu, hvor barnet kun er få uger gammelt, når høretabet opdages, er det særlig svært at fortælle forældre, at deres barn har et varigt høretab, hvis de ikke selv har nogen som helst mistanke om det, og da barnet er helt nyfødt kan det i værste fald få betydning for tilknytningsforholdet mellem forældrene og barnet.

Hvad er det så vigtigt at tage højde for, når vi ved at forældrene er følelsesmæssigt meget belastede? Den professionelle medarbejders evne til at formidle ubehagelige informationer har afgørende indflydelse på, hvor godt familien bliver i stand til at bearbejde informationerne og lære, hvordan de kan takle barnets høreproblemer. Erfaringer viser, at det at oplyse om høretab og konsekvenser af høretab typisk strækker sig over adskillige måneder, ja, det er ikke ualmindeligt, at forældre kan være så overvældede af diagnosen, at de ikke kan tage imod og bruge den information, de får.

Men ikke desto mindre, er det som forældrene mangler viden, som i de første måneder og år, kunne hjælpe dem til indsigt og forståelse og sikre, at de får den støtte, de har brug for. Forældrene møder nemlig en række specialister, som ønsker at undersøge og vurdere deres barn, og andre som kommer med forslag og gode råd, men det afgørende for, om en tidlig indsats giver succes er, hvor dygtige specialisterne er til at lytte til forældrene, og at forklare forældrene, hvad den enkelte fagpersons rolle er, så forældrene kan vide, hvad hver enkelt specialist kan bidrage med til gavn for deres barn.

Målet med den tidlige indsats er at styrke forældrenes selvtillid og færdigheder, efterhånden som de tilegner sig viden og erfaringer om hørenedsættelser. Forældrene skal være i centrum for den tidlige sprogudvikling, og de skal have viden og indsigt, så de bliver i stand til at træffe velovervejede beslutninger for deres barn.

Ansvaret for rådgivning og støtte til forældre til børn med høretab ligger på audiologisk afdeling, når det drejer sig om høreapparat/CI behandlingen, og hos det kommunale PPR, når det gælder den hørepædagogiske rådgivning og støtte.

Som afdelingsleder for Rådgivnings- og Uddannelsesafdelingen på Fredericiaskolen, hvor Småbørnsvejledningen hører under, har jeg igennem mange år samarbejdet omkring de børn, der visiteres til os med kommunerne i de 6 amter, som institutionen betjener. Hørekonsulenterne, der kører ud til familierne og børnene har stor viden om og erfaring med at arbejde i dette felt.

Ud fra disse erfaringer og viden har vi beskrevet et nyt tilbud, som er målrettet mod familier til de børn, der diagnosticeres ved hørescreeninger af nyfødte. Jeg vil her præsentere dette tilbud:

"Tidlig indsats" et tilbud i forbindelse med neonatale screeninger
Vi vil komme i familien lige efter høretabet er konstateret, og ved de første besøg skal der både være en småbørnskonsulent og psykolog, så der kan tages hånd om forældrenes krise samtidig med, at der arbejdes med det praktiske omkring høreapparat og høretræning. Det er vigtigt at sikre sig, at forældrene ikke ubevidst frastøder barnet, og der udvikler sig en dårlig kontakt mellem forældre og barn. Småbørnskonsulenten vil gå i gang med at arbejde med barnet og vise forældrene, hvordan man arbejder med "tidlig kommunikation" og sprogstimulering.
Forældrene skal også tidligt have den grundlæggende viden omkring bl.a. hørelse og sprogstimulering, dette kan gives som familiekursus evt. ved week-end kurser lokalt f.eks. i hjemmet, hvor den nærmeste familie, venner og naboer får denne basis viden, så de kan være med til at støtte forældrene. Vi vil også etablere forældregrupper i lighed med mødregrupper omkring nyfødte. Disse forældregrupper etableres lokalt og disse grupper mødes ca. 1 gang om måneden under supervision af en småbørnskonsulent. Her kan der tages forskellige emner op efter behov. Disse forældregrupper vil bestå af forældre med børn på forskellige aldre, så de kan bidrage med deres erfaringer til nye forældre.
Sideløbende med forældrearbejdet både individuelt og i grupper etableres netværksgrupper omkring hver familie bestående af de professionelle, som familien kommer i kontakt med lokalt. Det vil typisk være tale-høre konsulenten, sagsbehandleren og sundhedsplejersken plus evt. andre samarbejdspartnere herunder "special rådgivning", hvis dette findes lokalt. Disse mennesker er primærpersoner for forældrene i forhold til stimulering og undervisning af barnet, placering i daginstitution og skole, bevillinger af forskellig slags, så det er derfor vigtigt, at disse personer er godt informerede om, hvad det vil sige at have et høretab, og hvilken betydning det har for barnet og familien. Vi laver korte kurser for disse faggrupper, så de på sigt kan overtage opgaven i lokalt regi.
I et meget tæt samarbejde med familien vil småbørnskonsulenten arbejde med en struktureret høremæssig- og sproglig stimulering, ligesom konsulenten vil vejlede daginstitutionspersonale og tilbyde kurser, så de kan støtte op om barnets sproglige og kognitive udvikling.
Vi regner med, at den tidlige opdagelse af høretabet og den tidlige indsats vil betyde, at barnet får en god og nær normal udvikling. Hvis det imod forventning skulle vise sig, at barnet ikke udvikler sig som forventet, vil vi kunne tilbyde observationsophold, når barnet er ca. 2 – 3 år, hvor vi kan udrede barnet sprogligt, kognitivt og motorisk for at afdække eventuelle andre vanskeligheder.

Depechen er givet videre til Maiken Mikkelsen, som er talehørekonsulent i Vojens kommune.
Hendes indlæg hedder: "Samarbejdet
mellem folkeskolen og specialskolen omkring børn med høretab".

Med venlig hilsen
Annette Bonde Nielsen