MAJKEN MIKKELSEN:
Tale/høre/neuropædagog.
Grunduddannelse, socialpædagog.
Uddannet som talepædagog i 2001. Høredelen afsluttet 2003.
Ansat ved Vojens kommune siden 2001 i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Har som socialpædagog arbejdet i specialgruppe med barn med særlige behov og har her overvejende arbejdet med børn der havde behov for Tegn til tale.

Samarbejdet mellem folkeskolen og specialskolen omkring børn med høretab
Når man som jeg er ansat i et kommunalt system er arbejdsområdet alsidig. Jeg kommer således som kommunal talepædagog i dagplejer, børnehaver/specialbørnehaver og skoler/specialskoler.

Mit virkefelt er i det daglige at arbejde med børn mellem 0 - 18 år og opgaverne er vidt forskellige, således arbejder jeg med;
Børn der stammer, børn med hæse stemmer, børn med udtaleproblemer, børn med læbe/ganespalte, børn med store sproglige problemer samt vejledning/rådgivning til forældre, lærer, og pædagoger.

Sidst men ikke mindst arbejder jeg med børn med høretab og ligeledes med vejledning til forældre og professionelle i forhold til dette.

I den kommune hvor jeg er ansat, har vi pt. 17 børn med påvist og behandlet høretab.
Det er fortrinsvis lettere høretab, dog har vi 4 børn der har svære høretab og én der er født døv.
Der er 4224 børn i Vojens kommune.

I det daglige er dette område, at arbejde med børn med høretab, en meget lille del af mit arbejde.
Det er dog ikke ensbetydende med at det ikke er et arbejdskrævende felt.
I det forgangene år har f. eks. en enkel sag med inklusion af et hørehæmmet barn taget ca. 70 timer. Det er langt mere end vi bruger på andre sager.

Det er svært som kommunal talepædagog at oparbejde en rutine omkring dette område som man for eksempel kan med børn med fonologiske vanskeligheder, som er det område vi arbejder mest i.
Så når overskriften i dette indlæg hedder; Samarbejdet mellem folkeskolen og specialskolen omkring børn med høretab, vil jeg lige tilføje at man skal læse samarbejdet med folkeskolen/tale/hørekonsulenten og specialskolen.

Derfor er det for mig særdeles vigtig at have nogle sparringpartnere som jeg kan henvende mig til når jeg kommer i nye situationer hvor jeg endnu ikke har gjort mig nogen erfaringer. Nogle gange er der såmænd også situationer som man aldrig får en rutine i, men som man må tage stilling til hen ad vejen. Der findes således ikke efter min mening én bestemt løsning, som vil være ideel for alle børn med høretab.

For mit vedkommende kontakter jeg Fredericiaskolen, hvor jeg kan drøfte forskellige problemstillinger/emner med forskellige mennesker, alt efter mit behov.

I kommunen har vi en børnehave der har specialerfaring med hørehæmmede børn og der er i kommunen ansat en støttepædagog der har fået yderligere uddannelsen så hun kan varetage opgaven omkring disse børn.

I børnehave tiden er det Fredericiaskolens tale/hørekonsulenter der tilser børnene - således har vi ikke på dette tidspunkt den store kontakt til barnet og dets forældre. Først når barnet nærmer sig skolealderen bliver vi (psykolog/tale/hørepædagog) inddraget i behandlingsmøderne, der foregår hvert halve år barnet går i børnehave. Overgår barnet til folkeskolen og får barnet støttetimer i skolen vil der fortsat være opfølgningsmøde omkring barnet.

Så her starter mine første arbejds opgaver omkring det hørehæmmede barn og også egentlige samarbejde med specialskolen.

Når man som jeg skal være med til at rådgive forældre til et svært hørehæmmet barn om det fremtidig skolevalg, er der mange aspekter der skal medtænkes;

I hvilken udstrækning kan skolen imødekomme barnets fremtidige sociale - følelsesmæssige trivsel, samt sikre barnets fortsatte udvikling af kommunikations
færdigheder og indlæring af skolekundskaber.

Netop disse spørgsmål kan jeg få hjælp til fra eksperter, der i det daglige arbejde med undervisning/udredning af hørehæmmede børn. Det er særdeles vigtigt at jeg kan trække på fagfolkene, så jeg sammen med forældrene kan tage det rigtige valg for deres barn.

Er der så endelig besluttet, i samarbejde med specialskolen efter observationsophold
og diverse udredninger, at barnet skal placeres på en kommunal skole - ja så begynder mit egentlige arbejde med at gøre skolen og dets lærer klar til at modtage barnet. Samtidig med skal jeg til at lære barnet at kende, idet det fremover vil være mig der skal give barnet talepædagogisk undervisning.

Det er mig der nu skal være den daglige ekspert for de professionelle, der fremover skal være omkring barnet. Det er mig der skal sikre at undervisningen foregår under omstændigheder, der kan fremme barnets sprogudvikling og at det faglige indhold
præsenteres sådan at den hørehæmmede elev har mulighed for at modtage det.

Der skal tænkes teknik og effektiv forstærkning, det kræver lærere der kan hjælpe med at sikre og kontrollere at systemet virker. Her skal lærerne bl. a. på kursus på Fredericiaskolen så de kan få den nødvendige viden.

På skolen skal der sørges for at der skal være ordentlige lys/lydforhold i de lokaler hvor det hørehæmmede barn skal modetage undervisningen samt i fritidsordningen hvor barnet måske skal gå. Også dette skal jeg bruge specialskolen til, idet de har uddannet personale til at løfte disse opgaver.

Der skal fastlægges hvor mange støttetimer barnet skal have i skolen, en vurdering, der fra min side skal foreslås, men som endelig bliver taget af skoleforvaltningen i kommunen.

Vi har i vores kommune besluttet, at såfremt vi har et svært hørehæmmet barn i den kommunale folkeskole, er det nødvendigt med et årligt skoleobservationsophold på Fredericiaskolen for barnet.

Her vil barnet blive udredet af professionelle der har stor erfaring med undervisning af hørehæmmede børn.

Der afsluttes med en konference hvor en gennemarbejdet rapport, der er lavet omkrink barnet, vil blive drøftet med de personer der i det daglige arbejder med barnet samt tale/hørepædagogen og forældrene til barnet. Til observationsopholdet er der ligeledes knyttet to konsulent besøg på den kommunale skole.

Det er en stor hjælp for lærerne der i det daglige arbejder med barnet, samt for forældrene og for mig som kommunal tale/hørepædagog at barnet én gang årligt kommer
på specialskolen.

Vores arbejde omkring barnet bliver dermed mere målrette og vi får mulighed for at afdække vores "blinde vinkler" som jo altid vil være der - og som tidligere nævnt findes der ikke efter min mening én bestemt løsning, som vil være ideel for alle børn med høretab.

Af den årsag er det netop nødvendigt at samarbejde så meget som muligt og så meget som der er behov for, med specialskolen, der besidder en stor erfaring med undervisning af hørehæmmede børn.

Depechen er givet videre til Susan og Andreas Jensen i Vojens.
Deres indlæg hedder: "Overvejelser omkring skolevalg til vores svært hørehæmmede barn.

Med venlig hilsen
Majken Mikkelsen