CHRISTINE SCHMIDT:
Er ansat på Simmersted skole i indskolingen som børnehaveklasselærer. Hun er uddannet pædagog og idrætslærer og er desuden i gang med liniefaget N/T på lærerseminariet.
Hun har arbejdet som børnehaveklasselærer i 25 år på 3 forskellige skoler.

Erfaringer, oplevelser og udfordringer ved undervisningen af et svært hørehæmmet enkelt integreret barn
For godt et år er gået siden fik vi beskeden om, at forældrene til et svært hørehæmmet barn havde valgt, at deres datter skulle starte i 0.kl. på vores skole.
Det var vi glade for, men vi var også meget spændte på, om vi nu kunne klare opgaven på tilfredsstillende vis, for vi havde slet ingen erfaringer med hørehæmmede (hh) børn.
Vi havde håbet på, at støttepædagogen, som havde fulgt barnet i børnehaven, kunne fortsætte med støttefunktionen i børnehaveklassen, men det var ikke muligt. Støttepersonen skulle komme fra kommunens nystartede støttelærerkorps.

Skolen er en 0.-4.kl`s skole med 45 elever, som bliver samlæst i mange timer pga. få elever i klasserne.
H.h.-eleven skulle starte i 0.kl med 8 elever,
0.kl samlæses med 1.kl i dræt, billedkunst, læsekursus (12 piger) og 0.-2.kl samlæses i musik og natur/teknik med 26 elever, hvor vi er 2 lærere, som ofte deler eleverne.
Vi håbede på, at klassens og skolens størrelse ville være ideelt til integration af et hh. barn.

Det blev et meget udfordrende skoleår, hvor jeg er blevet mange erfaringer og oplevelser rigere.
Jeg forsøgte at være klædt godt på til opgaven med hh-eleven. Jeg besøgte andre skoler, som havde hørehæmmede børn integreret i klassen. Jeg fik gode ”staldtips”, lånte undervisningsmaterialer og fagbøger.
Talepædagogen i kommunen var en meget kompetent vejleder og støtte i forhold til opstart og videre forløb. Desuden blev der holdt konferencemøder for skolens ansatte med fagfolk fra Fredericiaskolen og centeret for ”hørehæmmede ”i amtet.

Forældresamarbejdet tegnede også til at blive godt. Forældrene har 2 hh- børn. Storebroderen går på døveskolen, så de vidste meget om det at have et hh- barn.
Ved skolestart var de tekniske og praktiske foranstaltninger i orden i de lokaler på skolen, hvor hh-eleven skulle færdes.
Eleven fik tildelt støtte i 14 lektioner om ugen.
Støttelæreren startede den første skoledag samtidig med eleven. Støttelæreren var nyuddannet og uden erfaringer med hh-elever.
Vi brugte meget tid og energi på at eksperimentere med, hvor og hvordan støttetimerne kunne bruges bedst muligt i løbet af skoledagen.
Hvor meget skulle hh-eleven forberedes? Hvornår skulle det gøres? Hvor meget og hvornår skulle hh-eleven tages ud af klassen? Hvordan og hvornår skulle der efterbehandles? Hvem skulle efterbehandle?
Vi talte timer, flyttede rundt på timer, fag og roller. Støttelærerens skema skulle passe med støtte til 2 børn på andre skoler.
Jo der var brug for stor fleksibilitet fra alle involverede.
Virkede det tekniske udstyr i klassen? Hvordan skulle det indstilles til de forskellige situationer? Samarbejdede høreapparatet med udstyret i klassen?
Der var mange spørgsmål. Meget blev skrevet ned og undersøgt, og der blev kigget i notater fra diverse møder.
Og for alt i verden skulle dette arbejde lykkes!
Desværre blev det til mange frustrationer i forbindelse med det tætte samarbejde med støttelæreren, og vi brugte hver især meget energi på, at barnet ikke skulle mærke, at samarbejdet ikke var optimalt.

Senere kom vi på kursus på Fredericiaskolen. Her fik vi en fælles baggrundsviden, som vi prøvede at tage udgangspunkt i vort fortsatte samarbejde omkring barnet.

Men enden af det hele blev, at barnets tidligere støttepædagog fra børnehaven blev ansat på skolen som støttelærer for den hh-elev.
Støttepædagogen havde mange års erfaringer med hh-børn og lærte os en masse om samvær/undervisning af hh-børn. Støtten var en god sparringspartner, som jeg kunne læne mig op af i det fortsatte arbejde omkring barnet.

Jeg har i forgangne år fået mange erfaringer i forbindelse med undervisning af et svært hh barn i børnehaveklassen, og jeg vil her nævne nogle af dem.

Det er vigtigt, at eleven forberedes på dagens program med planche/ overhead, som eleven selv er med til at lave.

Lærerens adfærd og kontakt med eleven:
· Læreren bør ikke vende ryggen til den hh-elev, når der undervises.
· Sørg for gode lysforhold til mundaflæsning.
· Tal langsomt, gerne med små pauser og sørg for hyppig øjenkontakt.
· Gør opmærksom på, når der skiftes emne.
· Ved abstrakte ting, stil kontrolspørgsmål.
· Brug ikke ironi og ordspil.
· Sørg for levende undervisning (mimik, tegn til tale)
· Brug konkrete materialer (tavle, plancher, kort, overhead m.m.).
· Brug digitalt kamera, billederne vises ved efterbehandling.

Sørg for at ansvarliggøre og involvere barnet, så det bliver kompetent omkring sit eget hørehandicap og ikke blot en elev, der skal hjælpes.

Arbejd konstant med de ”3 klasseregler” som er hængt op i klasse:
· Eleverne skal sidde stille (ikke unødig støj)
· Der er kun 1, der må tale af gangen.
Man skal se på den man taler med.
Skab en kultur i klassen, så man rækker hånden op, når man mangler forståelse (selv tage ansvar).
· Ved fri leg - sørg afgrænset område til stille aktiviteter.

Det er vigtigt med et tæt samarbejde med forældrene omkring barnets udvikling (socialt, personligt og fagligt)
Jeg skrev dagbog hver dag til forældrene, så de havde mulighed for at følge op på skolens arbejde.
Forældrene var ligeledes gode til at meddele om barnets oplevelser m.m.

Tekniske udstyr:
· Vigtigt at sikre sig, at det tekniske udstyr virker.
Søg vejledning ved tvivl.
· Vær forberedt på, at bedst som man er fortrolig med det tekniske udstyr, skal det måske udskiftes til noget andet pga. større høretab.
Tag det som en ny udfordring og glæd dig over udviklingen af teknikken.!

Det er også vigtigt at efterbehandle dagens arbejde med den hh-elev.
Næsten hver dag blev der samlet op omkring dagens arbejde både fagligt og socialt.

Vigtigt med et åbent og godt samarbejde med støttelærer, talepædagog i kommunen (PPR) (handleplaner)
Jeg har i det forløbne haft et ugentligt møde med støttelærer og et månedligt møde med talepædagogen.
Talepædagogen kommer desuden og underviser den hh-elev en gang om ugen.
Vi samarbejder med Fredericiaskolen i forbindelse med kurser og den hh-elevs skoleophold.
Det har været en meget spændende opgave at have en hh-elev i børnehaveklassen, og det er lykkedes rigtig godt at integrere eleven i skolen. Eleven har fået et godt fagligt udbytte, og hun fungerer socialt rigtig godt i klassen/skolen. Jeg er glad for, at jeg næste år kan fortsætte med at undervise i den hh-elev i 1.kl i idræt, musik, n/t og billedkunst. Her kan jeg bruge mine erfaringer i at undervise og i at samarbejde med teamet omkring den hh-elev.

Depechen er afleveret til Else Marie Sønderup Tarp. Hendes indlæg vil handle om ”oplevelser i forbindelse med opstart af høregruppe i Arnum”.

Med venlig hilsen
Christine Schmidt