ELSE MARIE SØNDERUP TARP:
Er 50 år og bosiddende i Toftlund, uddannet pædagog i 1978. I alle årene, bortset fra en periode på 5 år, hvor jeg var almindelig stuepædagog, har jeg arbejdet med børn-unge og voksne med specifikke handicaps. Siden 1999 har jeg arbejdet med døve/hørehæmmede i Gram kommune, Sønderjyllands Amt. I kraft af dette job har jeg taget en masse fagrelevante kurser. Jeg har gennemført tegnsprogskurset 1-7, pædagog kursus på Fredericiaskolen, kursusdage, konferencer m.m. omkring C.I. og prøver ellers hele tiden at være ajourført med, hvad der rører sig på området.
I august 2002 blev jeg ansat på Arnum Skole som støtte for vores hørehæmmede elever, dette område vil blive belyst i det næste Stafetindlæg som en opfølgning på dette indlæg.

Oplevelser i forbindelse med opstart af høregruppe i Arnum
I foråret 1999 blev jeg ringet op af daværende børn- unge chef i Gram Kommune, om jeg var interesseret i at være støttepædagog for to døve børn på 3 år, der skulle starte i den lokale børnehave i Arnum. Jeg betænkte mig ikke ret lang tid, inden jeg sagde ja til opgaven, da jeg personligt og ikke mindst fagligt så det som en mægtig stor ny udfordring. Det må jeg nu 7 år efter, hvor jeg stadig arbejder med opgaven, konkludere, at det har været og stadig er nye store udfordringer i.

Jeg har på dette tidspunkt, hvor jeg siger ja til opgaven, intet kendskab til tegnsprog og måden at arbejde med døve på. Jeg var dog så heldig at jeg nåede at få et tegnsprogskursus inden jeg modtog børnene, og derved være lidt klædt på til opgaven. Desuden når jeg at få et samarbejde i gang med småbørnshørekonsulent Hanne Svenningsen fra Fredericiaskolen, som bliver min uundværlige samarbejdspartner under hele forløbet.

Børnene er Jacob på 3 år, der på dette tidspunkt er indstillet til C.I. operation, og som bliver opereret i januar 2000. Desuden Lotte (opdigtet navn) som bruger to ørehængere. Begge børn er tegnsprogsbrugere.

Børnehaven der skal modtage børnene, har intet kendskab til døve børn. Jacob og Lotte er i børnehaven daglig fra kl. 9-15 med mig som støtte alle timer.
Børnehaven bevilliger Tegnsprogskursus 1 til de af personalet, der ønsker det, hvilket var en stor hjælp.
Noget af det første jeg går i gang med, er at få indrettet et arbejdsrum uden visuelle og auditive forstyrrelser. Der ”underviser” jeg dagligt børnene, og det er der, vi kan trække os tilbage til, hvis det bliver for uoverskueligt for børnene på stuerne. Desuden fotograferede jeg alle børn og voksne i huset, samt de eksterne samarbejdspartnere der kom regelmæssigt i børnehaven. Eksempelvis talepædagoger, personale fra børnetandplejen o.s.v. og alle fik et tegnnavn. I alle børnenes garderober, på stuerne og i entreen hang disse billeder, så Jacob og Lotte altid kunne finde tegnnavnet for den enkelte.
Efterhånden får jeg også hængt plancher op rundt i huset med andre relevante tegn, som madtegn, dyr, familiemedlemmer m.m.
Jacob og Lotte er en del af en børnegruppe på 11 børn, og hele børnehaven har ca. 40 børn. De deltager i de daglige aktiviteter, arrangementer og ture ud af huset på lige fod med de øvrige, med mig til at oversætte og hjælpe dem
Dagligt tog jeg dem fra til individuel undervisning i vores arbejdsrum. Det de blev undervist i, var en opfølgning på det som Hanne Svenningsen, som kom en gang ugentlig, underviste i.
Det var ting som: Lyd skelnetræning af f.eks. instrumenter, artikulationstræning, herunder høretræning af ord og sætninger, mundaflæsning, brug af speechvieveren på computer, ordbilleder, personlige stedord som HAN – HUN, flertalsbøjninger som bog – bøger, rim og remser, antal – mængder, bøger, sange o.s.v.
Da Jacob bliver C.I. opereret, kræver opgaven, at jeg deltager i nye kurser, for at han kan få den optimale undervisning og lydtræning

Til begge børn lavede jeg en dagbog om dagens aktiviteter. For at børnene ”selv” kunne læse den når de kom hjem, tegnede vi til, og satte billeder ind som blev taget med deres polaroid kamera. Hjemmene gjorde det samme, så vi havde et udgangspunkt at snakke om i børnehaven.
Gennem de 3 år i børnehaven kørte børnene og jeg én formiddag hver måned til Åbenrå for at mødes med andre hørehæmmede småbørn. Dagen blev tilrettelagt af konsulenter fra Fredericiaskolen og gav børnene et frirum, hvor de mødtes med andre døve. For os støttepædagoger var det en oplagt chance for at mødes med andre, som stod med samme arbejdsopgave, og derved udveksle erfaring og ideer.

Som i alle andre sammenhænge er det meget vigtigt at have et godt forældresamarbejde, hvor forældrene er informeret og delagtiggjort i det, der bliver lavet med deres børn. Ud over en god daglig kontakt indkaldte jeg to gange årligt til statusmøder. I disse møder deltog alle som var omkring barnet. Inden mødet udfærdigede jeg en statusrapport for, hvad der var sket siden sidst, og en’ handleplan for næste periode. Disse blev udsendt til mødedeltagerne i god tid før mødet, så alle havde samme udgangspunkt.

Noget af det jeg i børnehaven hjalp med og observerede meget, var den daglige kontakt hørende/døve børn i mellem. Jacob og Lotte havde med deres hørehandicap ikke samme mulighed for at indgå i sociale sammenhænge med hensyn til aftaler i leg og andre sociale relationer, hvilket resulterede i, at der indimellem kunne opstå misforståelser.
Af teknisk udstyr havde Jacob og Lotte deres Mikrolink.
I 2001 begyndte spørgsmålet om den kommende skoleplacering at optage os. Efter samtaler og møder blev konklusionen, at begge børn skulle begynde på vores lokale skole, Arnum Skole august 2002 med mig som fuldtidsstøtte.
Mine erfaringer for de 3 år i børnehaven har overbevist mig om, at integration af hørehæmmede i en hørende børnehave kan lykkes til fulde. Dette forudsætter dog, at der er den fornødne pædagogiske støtte, opbakning fra kommunen og andre instanser og en personalegruppe, der tør prøve noget nyt.

Depechen sendes videre til Jane Midtgaard, Arnum Skole med emnet: "Erfaringer på skoleområdet med høregruppen i Arnum".

Med venlig hilsen
Else Marie Sønderup Tarp